92 NYE NAVNE ER KLAR OG UDGØR ET NÆSTEN FÆRDIGT MUSIKPROGRAM

PUBLICERET TORSDAG 24.2.2022

Festivallivet
Musikprogrammet til RF50 er spækket med nye stemmer, holdninger, international spændvidde og et væld af forskelligartede musikalske udtryk, både blandt hovednavne og den store underskov af kunstnere. Roskilde Festival vender tilbage til sommer med et overflødighedshorn af koncerter.


Dagens offentliggørelse af 92 nye musiknavne fra 31 lande udgør ikke alene den mest omfattende offentliggørelse i festivalens historie. 

De i alt 134 offentliggjorte navne på 2022-plakaten er også et vidnesbyrd om, at 2022 bliver året, hvor 130.000 deltagere endelig får lov til at på opdagelse i Roskilde Festivals overflødighedshorn af internationale hovednavne, fremadstormende debutanter, aktivistisk kunst med opråb og protest, stærke fællesskaber og uventede kulturelle strømninger fra hele kloden.

Toppen af plakaten er præget af stærke, unge kunstnere


Post Malone er et af de nye navne, vi føjer til plakaten. Den 26-årige kunstner er blandt de allermest efterspurgte blandt Roskilde-publikummet. Og man forstår hvorfor. Post Malone er spændende, fordi han kan være svær at kategorisere. Han har en punkrock-energi tilsat en fremtoning fra trailerparken – og musikalsk trækker han på både hip-hop og popmusik. Amerikaneren appellerer på tværs af generationer med kæmpe hits som ”Rockstar”, ”Sunflower”, ”Better Now og ”I Fall Apart”.

Også Megan Thee Stallion slutter sig til blandt hovednavnene. Det er nærmest hverdagskost for den 27-årige rapper at stjæle overskrifter. F.eks. at blive kåret af Time Magazine som én de mest indflydelsesrige personer i verden. Hun har storhittet med debutpladen Good News og har siden medvirket på kæmpe hits side om side med bl.a. med Maroon 5, Lil Nas X og det sydkoreanske boyband BTS. Til BET-prisudddelingen for sorte kunstnere i 2021 var hun i øvrigt den kunstner, som tog allerflest priser med hjem.

Hip-hoppen byder på sårbarhed, holdning og fest


Programmet er spækfyldt med skarpskåren hip-hop i forskellige udtryk. Ud fra London har Little Simz positioneret sig som en af de mest innovative stemmer i rap i dag med sårbarhed og historiefortælling lagt ind i et unikt udtryk. Hendes 2021-udspil Sometime I Might Be Introvert blev kåret som årets album på talrige lister.

Vi ser også frem til at kunne byde velkommen til hip-hoppens mest succesrige tvillingebrødre i Rae Sremmurd, som disker op med en festlig omgang trap-rap, mens Polo G kombinerer sin Chicago-hjemstavns drill-udtryk med eftertænksomhed og festrap. Moor Mother omplanter digte om sociale problematikker som bl.a. de sortes kamp, kvindernes kamp, politivold m.m. til et mix af rap og spoken word i en eksperimenterende lydkulisse. Hun er også frontfigur i freejazz-ensemblet Irreversible Entanglements, hvor de vokale flammer stikker mindst lige så højt. En anden ikke-konform type hip-hop finder du hos MC Yallah & Debmaster, en ugandisk rapper og en fransk producer, som leger med fragmenter af lyd og tårnhøj energi. De er repræsenteret af Nyege Nyege Tapes, et ugandisk label og musikerhub, som arbejder for at fremme diversitet i både lyd, køn og nationalitet.

Solide rocknavne markerer sig


Newyorkerne i The Strokes vender tilbage til Danmark og Orange Scene. Bandet har ikke været på disse kanter, siden de sidst spillede på Roskilde Festival i 2011, hvor den med den halvdanske forsanger Julian Casablancas øvede danske gloser fra scenekanten. Nu får The Strokes endelig lejlighed til at lufte materialet fra deres 2020-plade The New Abnormal suppleret med gavmilde pluk fra bagkataloget.

Hårdrockens gudfader og bluegrassens englestemme Robert Plant & Alison Krauss står endelig side om side på Roskilde Festival. De har optrådt her før, dog hver for sig. Nu byder muligheden sig for at samle de to musikere, som første gang væltede musikverdenen med deres Raising Sand-plade fra 2007, der ryddede bordet til den amerikanske Grammy-uddeling. Efter 15 år med fokus på deres respektive solokarrierer vendte Plant og Krauss tilbage med en ny plade sammen. To stemmer har sjældent lydt bedre sammen end netop de to!

Thom Yorke og Jonny Greenwood fra Radiohead er hovedkræfterne i det nye rockband The Smile, som får Danmarkspremiere på årets Roskilde Festival. Modsat andre sideprojekter fra d’herrer, som har leget med bl.a. soundtracks og elektronisk musik, er der med dette nye band fuldt fokus på et vitalt rockudtryk.

I den hårdere ende af genrespektret finder du genresmeltende tungmetal hos navne som Amenra, John Cxnnor, Konvent, Kollaps og Old Man Gloom. Hurtigere og mere punksmagende er det hos Turnstile, Zulu, ACXDC og Jimmy Eat World.

Udsyn mod verden


Vi ønsker at bringe verden sammen igen på Roskilde Festival. Trods de begrænsninger pandemien har sat for bevægeligheden hidtil, har vi haft en ambition om ikke at begrænse os i vores programlægning. Derfor vil du se rigtig mange lande fra hele kloden repræsenteret i programmet.

Mere specifikt er 31 lande er repræsenteret i dagens offentliggørelse. Det betyder, at du bl.a. kan opleve den cubanske funkstjerne Cimafunk og den pakistanske neoklassiske sirene Arooj Aftab. Mød også det koreanske orkester Ak Dan Gwang Chil, som spiller shamanistisk ritualmusik ført ind i samtiden, og brasilianske Kiko Dinucci, som er en guitarbetvinger med inspirationer fra både bossanova og punkrock. Du kan også høre taiwanske Meuko! Meuko!, som laver en sælsom form for dekonstrueret klubmusik, mens maliske Fatoumata Diawara spiller et fortryllende mix af pop og blues. Fra Uganda kommer Nakibembe Xylophone Troupe og spiller på det måske vildeste instrument på årets festival, en kæmpemæssig ugandisk træ-xylofon som betjenes af hele otte personer!

Fra Benin kommer gruppen Star Feminine Band, som består af piger i alderen 10 til 17 år, som synger om brændvarme emner som kvindelig omskæring, ligestilling og kvindelig empowerment. De synger på seks forskellige sprog og inkorporerer mindst lige så mange musikalske stilarter, så dit hoved kommer til at snurre.

Ovenstående er bare et udpluk. Der er mange flere verdenshjørner, smage og stilarter at komme på musikalsk besøg i.

Musik med opråb og protest


Som tilfældet er med flere navne ovenfor, afspejler 2022-musikprogrammet mange aktuelle strømninger i verden. Flere kunstnere på programmet har stærke dagsordener, både i og uden for musikken.

Ashnikko er en popprovokatør, hvis stil og musik skriger af protest mod normerne: heteropatriarkatet, mode, seksuelle normer og musikbranchen. Det engelske punkband IDLES er nærmest blevet britiske bannerførere for bombastisk musik, der lægger armen om de undertrykte. Nadia Tehran bruger sin smeltedigel af synth-pop, avantgarde og punkenergi til at rase mod patriarkatet og racisme, mens Backxwash blander usædvanlige metal- og industrial-samples i sin bryske hip-hop, der undersøger issues som religion, seksualitet og køn.

Den britiske producer Loraine James søger grænserne med sin elektroniske musik, som er tæt forbundet med kunstnerens erfaringer som en ung, sort, queer kvinde. Ligeledes fra England kommer Employed to Serve, som spiller aggressiv metalcore, der skriger på forandring i en verden præget af en socioøkonomisk shitstorm skabt af de ældre generationer.

Den fulde plakat kommer senere


Musikprogrammet har et væld af oplevelser i sig. Og vi er end ikke færdige endnu. Vi mangler fortsat en længere række navne, ligesom vi mangler at offentliggøre vores kunst- og aktivisme-program. Det betyder, at den fulde plakat vil se dagens lys inde i foråret, hvor vi også vil præsentere en spilleplan med tider og sceneallokeringer på alle navne.

Nedenfor får du overblik over alle navne. Og husk, at vi i vores programoversigt har beskrivelser og musik på samtlige navne. Så klik ind, lyt og læs og begynd at glæde dig endnu mere til sommerens festivalbrag. Du ved, du fortjener det!