EN HÅNDFULD ÆNDRINGER I MUSIKPROGRAMMET

PUBLICERET ONSDAG 25.5.2022

Oplevelser
Poppy, Lingua Ignota og Moses Sumney må desværre aflyse deres koncerter. I stedet kommer Flo Milli, Alice Phoebe Lou og REIN. Derudover flytter vi Jack Harlow til en større scene og rykker lidt på koncerttiderne på de omkringliggende scener.


Vi er desværre blevet ramt af et par aflysninger blandt navnene i årets program.

Poppy, Lingua Ignota og Moses Sumney aflyser deres optrædener på årets Roskilde Festival.

Heldigvis har vi fundet nogle andre spændende navne, som træder på scenen i stedet. Det drejer sig om amerikanske Flo Milli, sydafrikanske Alice Phoebe Lou og svenske REIN. Vi arbejder pt. på at booke yderligere et navn.

Flo Milli er muligvis hip-hoppens næste store stjerne.

Flo Milli er et godt bud på hip-hoppens næste stjerne. Hun laver catchy og kække sange fyldt med morsomme linjer og slagkraftige pop-trap-beats, som er gået viralt på Tiktok. Musikken fungerer også sublimt på en livescene.

Alice Phoebe Lou spiller sommerlig indiepop med pluk fra et væld af øvrige genrer såsom soveværelsespop, neo-folk, synth-pop, blues og jazz. Hun startede karrieren som gademusikant og er siden bl.a. blevet nomineret til en Oscar for sin musik.

REIN byder på aggressiv musik, der tackler store emner som eksistens og teknologi. Den svenske musikers sammenkog af EBM, electro og pop rammer dig hårdt lige i sækken og inviterer dig samtidigt ud på dansegulvet.

Vi flytter Jack Harlow til en større scene og andre ændringer


Da vi bookede Jack Harlow, var han et lovende navn, som havde markeret sig på hitlisterne med hittet ”Whats Poppin” og som gæst hos Lil Nas X. Siden er hans stjerne bare vokset og vokset, ikke mindst i takt med en ny plade, Come Home the Kids Miss You, som bl.a. er gået ind som nummer 1 i Danmark. Derfor er der mening i at flytte Jack Harlow til en større scene, nemlig Arena.

Fans af de skarpe guitarriffs skal også bide mærke i, at vi har flyttet lidt rundt på tiderne hos Jerry Cantrell og Konvent, så de ikke er samtidige, men nu kun lige akkurat flugter med hinanden.

Vi har også lavet mindre korrektioner på følgende navne for at få det store puslespil til at gå op:

Alogte Oho & His Sounds of Joy, Baby Keem, Bada, The Blaze, Dua Lipa, Employed to Serve, Kollaps, Liliane Chela, Meuko! Meuko!, Polo G, Robert Plant & Alison Krauss, Teto Preto og The Whitest Boy Alive.

Se den opdaterede spilleplan lige her