PUBLICERET ONSDAG 23.3.2022
What a year!
Disse er bare et udpluk af vores oplevelser og projekter fra det seneste år, som du kan (gen-)opleve i vores nye årsskrift.
Vi har et mål om at inspirere og engagere vores omverden året rundt med musik, kunst og holdninger. Og i 2021 satte vi en ekstra tyk streg under året rundt.
Årsskriftet er for dig, der er nysgerrig efter, hvad Roskilde Festival foretager sig, når vi ikke lige er i fuld gang med at forberede den årlige festivalbegivenhed.
Det handler om, hvordan vi konkret lever op til vores almennyttige formål om at støtte børn og unges fællesskaber og de kunstneriske vækstlag
Nok kigger vi tilbage på det forgangne år. Men årsskriftet handler lige så meget om fremtiden. Altså hvordan vi – trods aflysninger på stribe og pandemiens alvorlige økonomiske konsekvenser – fortsat vil kunne gøre en forskel.
Du får også overblikket over vores seneste donationer og møder foreninger og organisationer som Mino Danmark, Fridays For Future, Rethinking Economics, A Seat at the Table, Freemuse og Fair Statsborgerskab, som var blandt årets 57 donationsmodtagere.