DET SKAL DU VIDE OM DIN ANKOMST TIL ROSKILDE FESTIVAL

PUBLICERET TIRSDAG 24.5.2022

Festivallivet
Roskilde Festival 2022 står for døren. Og for at træde ind ad vores dør på den gode måde er der en række detaljer, du gør klogt i at forholde dig til. Dette er en guide til din ankomst til årets Roskilde Festival.

Snart står den på Roskilde Festival 2022. Når du træder ind på pladsen, er der gået tre år (!), siden vi forlod den sidst.

Derfor er det nok meget godt lige at se på, hvordan du bedst ankommer til festivalen.

Vi vil gerne sikre en rolig og tryg åbning af vores campingplads.

Skal du bo på i community camping eller special camping på East, er der særlige omstændigheder for din indgang. Det samme gælder, hvis du skal bo på den almindelige camping på West. Her lukker vi de tidlige ind lørdag 25. juni i early entry-intervaller – og du skal købe adgang hertil. Eller du kan bare komme lidt senere.

Samlet tror vi på, at det giver os alle en god åbning på festivalen.

Du skal altså forholde dig til, hvornår du ankommer, hvordan du ankommer, og hvor på festivalen du skal bo.

Vi har lavet en overskuelig oversigt med praktiske informationer til dig, som er vigtige at vide, inden alt det sjove starter.

Du finder ind til din information nedenfor ved at vælge dag/periode og campingområde.

Din ankomst til Roskilde Festival bliver ikke, som den plejer at være. Tryk på fanen nedenfor, der passer til, hvornår du kommer, og hvor du skal bo, så fortæller vi dig, hvordan du får den gode start på Roskilde Festival. Download pdf-version af kortet.

Du planlægger at ankomme lørdag 25. juni og at bo på camping East

Lørdag er åbningsdagen på Roskilde Festival 2022. Dette er en guide til dig om at komme smart til Roskilde og ind det rigtige sted.

Hele camping East er i år gjort til ét stort grønt campingområde. Her er alle områder booket på forhånd.

Der er fem forskellige community camping-områder: Clean Out Loud, Dream City, Common Ground, Leave No Trace og Settle’n Share – og derudover en række special camping-områder som Silent & Clean, Get A Tent, Get A Place, Get A Camp, Tenthouse, Handicamp og sleep-in buses.

Benyt indgang East
For at komme til dit område skal du benytte indgang East, som åbner lørdag 25. juni kl. 16:00.

Få dit armbånd ved Roskilde Station
Hvis du ankommer via Roskilde Station, har du mulighed for at ombytte din billet til et festivalarmbånd i parkeringsområdet ved rundkørslen ved Køgevej/Ny Østergade.

Ankom med bus til Camping East
Fra Roskilde Station kan du køre med shuttlebus til indgang East. Første afgang er kl. 15:30, og herefter kører busserne i døgndrift. Du køber din billet i bussen. Prisen er 25 kr.

Du kan også køre med Flixbus direkte til Roskilde Festival. Busserne stopper lige ved indgang East. Salget er ikke startet endnu, men hold øje med flixbus.dk.

Ankom med egen transport, bliv sat af og få armbånd
Hvis du ankommer med egen transport, skal du køre til Drop-off Zone East på Øde-Hastrupvej. Her kan du fra kl. 15:45 bytte din billet til et armbånd. Herefter begiver du dig til fods mod indgang East.

Skal du parkere med egen bil, har vi parkeringspladser samme sted. Du betaler for at parkere. Priser følger snarligt.

Bemærk: Festivaltoget til Roskilde Festival er reserveret til ankomst på camping West indtil kl. 16. Først herefter kan du benytte toget.

Alle community-områder er reserveret frem til søndag 26. juni kl. 16:00. Herefter må de benyttes af alle med respekt for de regler, der gælder for det valgte område. Dette gælder også, hvis du har booket et område via Get A Place eller Silent & Clean. Er du i tvivl, så kontakt det nærmeste tårn eller information på camping.

Har du købt en af følgende special camping-produkter, slutter reservationen aldrig: Get a Tent, Rent your Tent, Tenthouse, Caravan, MC Camping og Sleep-in Busses.

Ankom med egen sleep-in bus
Hvis du ankommer med egen sleep-in bus, skal du køre direkte til det særlige område dedikeret hertil. Området tilgås via Kamstrupvej. Området er åbent fra lørdag 25. juni kl. 16:00.

Du planlægger at ankomme lørdag 25. juni og at bo på camping West

Lørdag er åbningsdagen på Roskilde Festival 2022. Dette er en guide til dig om at komme smart til Roskilde og ind det rigtige sted.

Camping West er vores område for den almindelige teltcamping og for særligt områder til Caravan og MC.

Vi vil gerne sikre en smidig og rolig åbning, så hvis du ønsker at komme tidligt ind på camping West, skal du købe en early entry-billet.

Det kan du gøre på to måder:

Ankom med toget
Fra Roskilde Station kan du tage et tog direkte til stationen på Roskilde Festival, som ligger på camping West. Toget kører med 20/40-minutters intervaller fra lørdag 25. juni kl. 9:32 med ankomst få minutter senere. Herefter kører toget på følgende minuttal: 10:12, 10:32, 11:12 osv. Du kan se alle afgange i Rejseplanen.

I tidsrummet 09:32-15:32 skal du købe en billet til en bestemt togafgang. Du kan købe billet via Ticketmaster fra 1. juni kl. 12.00 (max. 10 bookinger pr. køb). Billetten koster 60 kr. Hver afgang har plads til 500 passagerer.

I ovenstående tidsrum er det ikke muligt at købe billetter på stationen. Det kan du til gengæld til afgangen kl. 16:12 og fremadrettet.

Vi kontrollerer ved indgangen til perronen, hvor toget kører fra, om du har en gyldig pladsbillet.

Ved ankomst får du byttet billet til armbånd og adgang til camping West.

Ankom med egen transport, bliv sat af og få armbånd på
Hvis du ankommer med egen transport, skal du køre til Drop-off Zone West på Darupvej, hvor du får armbånd på. Herfra begiver du dig til fods mod indgang West.

Skal du parkere med egen bil, har vi parkeringspladser samme sted. Du betaler for at parkere. Priser følger snarligt.

Book en early entry-billet mellem 10:00 og 15:30
Hvis du vil ind på camping West før kl. 16:00, skal du booke et specifikt tidsrum i halvtimesintervaller mellem kl. 10:00 og kl. 15:30. Hvert tidsrum har kapacitet til 500 personer.

Du booker din early entry via Ticketmaster fra 1. juni kl. 12.00. Billetten koster 40 kr. (du kan max. købe 10 early entry-bookinger pr. køb).

Efter kl. 16:00 er der normal adgang til camping West.

Bemærk at du ikke kan krydse broen til camping East og slå lejr op.

Bemærk: Hvis du skal bo på camping West, skal du ikke tage shuttlebusser til Roskilde Festival, da disse kun stopper ved indgang East.

Gåtur fra Roskilde Station ad Maglegårdsvej
Fra lørdag 25. juni kl. 16:00 kan du bytte billet til armbånd på Maglegårdsvej 14 og derfra gå videre gennem vores indgang North og via Darupvej til camping West.  

Ankom med caravan eller MC
Hvis du ankommer med egen campingvogn eller MC, skal du køre direkte til de særlige områder dedikeret hertil. Alle campingområder er åbne fra lørdag 25. juni kl. 10:00.

Caravan North og MC-camping tilgås via Darupvang.

Caravan South tilgås via Kamstrupvej.

Du kan bytte billet til armbånd i nærliggende billetvogne i området mellem kl. 16:00 og kl. 22:00.

Du planlægger at ankomme mellem søndag 26. juni og lørdag 2. juli og at bo på camping East

I denne periode er de fleste kommet på plads, og vi forventer en helt rolig indgang til festivalen. Dette er en guide til dig om at komme smart til Roskilde og ind det rigtige sted.

Hele camping East er i år gjort til ét stort, grønt campingområde. Her er alle områder booket på forhånd.

Der er fem forskellige community camping-områder: Clean Out Loud, Dream City, Common Ground, Leave No Trace og Settle’n Share – og derudover en række special camping-områder som Silent & Clean, Get A Tent, Get A Place, Get A Camp, Tenthouse og Handicamp.

Alle community-områder er reserveret frem til søndag 26. juni kl. 16:00. Herefter må de benyttes af alle med respekt for de regler, der gælder for det valgte område. Dette gælder også, hvis du har booket et område via Get A Place eller Silent & Clean. Er du i tvivl, så kontakt det nærmeste tårn eller information på camping.

Har du købt en af følgende special camping-produkter, slutter reservationen aldrig: Get a Tent, Rent your Tent, Tenthouse, Caravan, MC Camping og Sleep-in Busses.

Benyt indgang East eller tag toget direkte til campingpladsen
For at komme til dit område, kan du benytte indgang East. Ved indgangen bytter du din festivalbillet til et armbånd.

Fra Roskilde Station kan du også tage et tog direkte til stationen på Roskilde Festival, som ligger på camping West. Du kan se alle afgange i Rejseplanen. Du køber billet med toget på perronen.

Ankom med bus til Camping East
Fra Roskilde Station kan du køre med shuttlebus til indgang East. Du køber din billet i bussen. Prisen er 25 kr.

Du kan også køre med Flixbus direkte til Roskilde Festival. Busserne stopper lige ved indgang East. Salget er ikke startet endnu, men hold øje med flixbus.dk.

Ankom med egen transport og bliv sat af
Hvis du ankommer med egen transport, skal du køre til Drop-off Zone East på Øde-Hastrupvej. Herefter begiver du dig til fods mod indgang East.

Skal du parkere med egen bil, har vi parkeringspladser samme sted. Du betaler for at parkere. Priser følger snarligt.

Ankom med egen sleep-in bus
Hvis du ankommer med egen sleep-in bus, skal du køre direkte til det særlige område dedikeret hertil. Sovebusser tilgås via Kamstrupvej. Området er åbent fra lørdag 25. juni kl. 16:00.

Gåtur fra Roskilde Station til den gamle hovedindgang – 29. juni-2. juli
I perioden 29. juni til 2. juli kan du bytte billet til armbånd på Maglegårdsvej 14 og komme ind via indgang North tæt ved Orange Scene. Det var festivalens gamle hovedindgang. Det er således muligt at gå fra Roskilde Station til festivalpladsen ad Maglegårdsvej og komme ind dén vej.

Lørdag 2. juli afvikles Tour De France i Roskilde
Hvis du ankommer lørdag 2. juli, skal du være opmærksom på nogle helt særlige omstændigheder i forbindelse med trafikken. Denne dag afvikles der nemlig Tour De France i og omkring Roskilde by. Det påvirker trafiksituationen. Vi anbefales at lade bilen blive hjemme. I tidsrummet 9-13 indstiller vi selv al vores offentlige transport på vejene. Kommer du alligevel i bil via Holbækmotorvejen (vej 21), skal du, hvis du kommer fra København benytte afkørsel 9. Kommer du fra vest, skal du benytte afkørsel 13.

Du planlægger at ankomme mellem søndag 26. juni og lørdag 2. juli og at bo på camping West

I denne periode er de fleste kommet på plads, og vi forventer en helt rolig indgang til festivalen. Dette er en guide til dig om at komme smart til Roskilde og ind det rigtige sted.

Camping West er vores område for den almindelige teltcamping og for særligt områder til Caravan og MC.

Ankom med toget
Fra Roskilde Station kan du tage et tog direkte til stationen på Roskilde Festival, som ligger på camping West. Du kan se alle afgange i Rejseplanen.

Du køber billet med toget på perronen.

Ankom med egen transport og bliv sat af
Hvis du ankommer med egen transport, skal du køre til Drop-off Zone West på Darupvej. Herfra begiver du dig til fods mod indgang West.

Skal du parkere med egen bil, har vi parkeringspladser samme sted. Du betaler for at parkere. Priser følger snarligt.

Bemærk: Hvis du skal bo på camping West, skal du ikke tage shuttlebusser til Roskilde Festival, da disse kun stopper ved indgang East.

Ankom med caravan eller MC
Hvis du ankommer med egen campingvogn eller MC, skal du køre direkte til de særlige områder dedikeret hertil.

Caravan North og MC-camping tilgås via Darupvang.

Caravan South tilgås via Kamstrupvej.

Gåtur fra Roskilde Station til den gamle hovedindgang – 29. juni-2. juli
I perioden 29. juni til 2. juli kan du bytte billet til armbånd på Maglegårdsvej 14 og komme ind via indgang North tæt ved Orange Scene. Det var festivalens gamle hovedindgang. Det er således muligt at gå fra Roskilde Station til festivalpladsen ad Maglegårdsvej og komme ind dén vej.

Lørdag 2. juli afvikles Tour De France i Roskilde
Hvis du ankommer lørdag 2. juli, skal du være opmærksom på nogle helt særlige omstændigheder i forbindelse med trafikken. Denne dag afvikles der nemlig Tour De France i og omkring Roskilde by. Det påvirker trafiksituationen. Vi anbefales at lade bilen blive hjemme. I tidsrummet 9-13 indstiller vi selv al vores offentlige transport på vejene. Kommer du alligevel i bil via Holbækmotorvejen (vej 21), skal du, hvis du kommer fra København benytte afkørsel 9. Kommer du fra vest, skal du benytte afkørsel 13.

Du planlægger at ankomme mellem tirsdag 28. juni og lørdag 2. juli og at bo på Special Camping Central

Dette er en guide til dig om at komme smart til Roskilde og få dit armbånd det rigtige sted.

Special Camping West er centralt beliggende nord for Orange Scene. Dette er din guide til, hvordan du finder nemt hen til området.

Special Camping Central åbner tirsdag 28. juni kl. 12:00.

Gåtur fra Roskilde Station
Du kan gå fra Roskilde Station ad Maglegårdsvej mod Special Camping Central. Du kan bytte billet til armbånd på Maglegårdsvej 14 og derfra bevæge dig videre til Special Camping Central.

Ankom med toget
Fra Roskilde Station kan du tage et tog direkte til stationen på Roskilde Festival, som ligger på camping West. Du kan se alle afgange i Rejseplanen.

Du køber billet med toget på perronen.

Parkering
Skal du parkere med egen bil, har vi parkeringspladser på Øde-Haslevvej og Darupvej. Du skal betale for at parkere. Priser følger.