PUBLICERET TORSDAG 7.7.2022
Vil du diskutere generationernes roller i en rystet verden sammen med kunstnere og aktivister som Clarissa Connelly, Marie Munk, Malika Mahmoud, Den Grønne Ungdomsbevægelse, LGBT+ Danmark og Emma Holten?
Og har du mod på at blande dig i debatter om balance mellem natur og menneskehed i selskab med gastronomiske nyskabere som Kamilla Seidler, Dan Saladino og Matt Orlando?
Vores festival GRASP er en hybrid mellem holdningsorienteret festival og handlingsorienteret konference.
Og den er lige noget for dig, der har lyst til at blande dig i debatterne og få indflydelse på nutidens vigtigste problemstillinger.
Gennem tre dage – og lige midt i den kreative bydel Musicon i Roskilde - giver vi plads til nye stemmer, idéer og løsninger tænkt i fællesskaber, hvor siloer og dogmer er skiftet ud med mangfoldighed og højt til himlen.
Du kan følge med i vores program og offentliggørelser på Instagram og Facebook.
Og læs meget mere om festivalens talks, kunst, udstillinger, panelsnakke, koncerter og performances fra danske og internationale ildsjæle på graspfestival.dk. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Vi arrangerer GRASP sammen med en lang række engagerede partnere såsom Roskilde Kommune, Roskilde Universitet, Roskilde Festival Højskole og Ragnarock.