DAMON ALBARN FEJRER ROSKILDE FESTIVAL I K.B. HALLEN 9. MARTS 2022

PUBLICERET MANDAG 31.1.2022

Ud over festivalen

Damon Albarn gæster K.B. Hallen i København med sit seneste musikalske projekt ’The Nearer the Fountain, More Pure the Stream Flows’.

Koncerten finder sted 9. marts 2022.

Titlen har han hentet i et digt af John Clare, og værket er inspireret af Islands storslåede natur med gletsjere, vulkaner, termiske kilder og bjerge. Sangskriveren har selv besøgt Island talrige gange gennem tre årtier og har opbygget et helt særligt forhold til landet og dets bjergtagende natur.

Damon Albarn har dannet tæt parløb med Roskilde Festival siden 1992, hvor han og resten af Blur gav koncert på Blå Scene med blot et enkelt album i bagagen. Siden har han været på plakaten otte gange – både solo, med Blur og i så forskellige musikalske projekter som Gorillaz, Africa Express og The Orchestra of Syrian Musicians. Tæller man hans gæsteoptræden hos Atomic Bomb! Band i 2014 med, er det 10 gange, den engelske entertainer har stået over for Roskilde-publikummet.

Billetinfo
  • 9. marts 2022 i K.B. Hallen
  • Dørene åbner: 18:30
  • Koncerten begynder: 20:00
  • Pris DKK 565/665 (+ fees)
  • Køb billet