DIT SNEAK-PEEK TIL ÅRETS KUNSTPROGRAM

PUBLICERET TIRSDAG 28.6.2022

Oplevelser

Skrevet af Anders Koch Madsen, frivillig i Roskilde Festivals Mediehus

Har du set Claudia Comtes hyldest til fællesskab og forbindelser eller EAHR/Log Ladies bølgende klimapavillon? Eller glæder du dig til at se graffiti-kunstneren ASTBESTOS enorme vægmaleri på facaden til Food Court, Sahir Jamilis neongrønne lysekrone af hår eller Nanna Lysholt Hansens mystiske månegud i Glorias foyer?

Vi teaser her for nogle af kunstoplevelserne, som du fra onsdag kan lade dig begejstre af både på indre plads og campingarealerne.

Foto: Rasmus Kongsgaard

Foto: Rasmus Kongsgaard

Befinder du dig på indre plads og træder ind i Glorias foyer, indlemmes du øjeblikkeligt i et fantasifuldt univers. Blikket fanges omgående af billedkunstner Sahar Jamilis opsigtsvækkende lysekrone, der på en baggrund af draperet, lilla stof, lyser massivt op i loftet.

Skabt af metalringe i forskellige størrelse, hvorfra langt hår blidt bevæger sig i vinden, hænger ned og belyses med grønt, suger skulpturen blikket til sig og op.

I Azerbaijan, hvor Sahar Jamili har rødder, er lysekronen et symbol på status, og værket bliver for kunstneren et symbol på en identitet sammensat af fragmenter fra forskellige kulturer.

Vågende over Glorias foyer er også den sumeriske månegud Ningul i form af en mystisk, menneskestor skulptur skabt i træ af billedkunstner Nanna Lysholt Hansen.

I de sumeriske myter er Ningul moder til den krigeriske kærlighedsgud Inanna., og sammen med den performance Nanna Lysholt Hansen fremfører fredag i Gloria, udgør skulpturen af Ningul en hyldest til det feminine og omsorgen for miljøet.

Foto: Rasmus Kongsgaard

Foto: Rasmus Kongsgaard

Forlader man Glorias mørke og ser til venstre mod facaden af Food Court, kan man opleve den anerkendte, irske gadekunstner ASBESTOS enorme vægmaleri ”I Beat My Self Up”. På maleriet knuger en maskeklædt figur med hænder dækket af symboler og figurer et baseballbat med påskriften ”I Beat Myself Up”.

ASBESTOS forsøger hermed at sætte fokus på mentalt helbred og skabe opmærksomhed om den skrøbelighed, vi alle kender til og oplever, selvom vi fremstår stærke.

Foto: Rasmus Kongsgaard

Foto: Rasmus Kongsgaard

Foto: Rasmus Kongsgaard

Forlader man festivalpladsen og bevæger sig fra Arena ud mod Camping Øst, kan man ikke undgå at opdage Claudia Comtes gigantiske skulptur ME WE.

På afstand tårner de kæmpemæssige bogstaver af træ op sig nemlig op på toppen af en bakke som et massivt monument. Når du kommer tættere på, opdager du dog hurtigt, at ME WE ikke blot er et monument, der står i ensom majestæt. Det er et samlingspunkt og mødested for festivalens gæster.

Både for foden af og oppe på monumentet, vælter det rundt med festivalgæster, der snakker, pjatter eller nyder den imponerende udsigt over festivalpladsen og Katarina Grosses farvestrålende dansegulv eller sågar kurer på røven ned af bakken. At ME WE handler om fællesskaber, er man ikke et sekund et tvivl om.

Foto: Kim Bech

Bevæger man sig fra øst mod vest, finder man i campingarealernes område F, ud for Countdown-scenen, festivalens unikke klimapavillon. Den utraditionelle pavillon, der er udviklet i samarbejde mellem Emergency Architecture & Human Rights (EAHR) og det queer byggekooperativ Log Ladies, har ikke nogen central scene eller tag.

Den slynger sig i stedet i en organisk og bølgende struktur af bæredygtigt træ, der også skyder i højden, og skaber rum for leg, deling af ideer og gensidig læring gennem workshops, debatter og samtale.

Foto: Rasmus Kongsgaard