TIL DIG SOM VIL TIDLIGERE IND PÅ CAMPING WEST

PUBLICERET TIRSDAG 31.5.2022

Festivallivet
Snart går det løs. Lørdag 25. juni åbner campingpladsen. Alle på East er sikret en plads fra kl. 16:00. På West kan du foretage en early entry-booking. Bemærk dog at den kun gælder til West.


Vi mærker en stor ivrighed efter at komme på festival. Det er skønt! Efter tre år kan vi alle snart indtage campingarealerne igen.

Som vi skrev om forleden, har vi lavet nogle ændringer i forhold til ankomsten på Roskilde Festival på åbningsdagen. Hvis du er én af dem, som gerne vil være med helt fra start, er der nogle foranstaltninger, du skal have for øje.

Skal du bo på East, kommer du bare fra kl. 16:00 – ingen særlige bookinger er nødvendige
Skal du bo på community camping eller special camping på East, så er der helt styr på din plads, som er klar til dig fra lørdag 25. juni kl. 16:00. Det kan du læse mere om i linket ovenfor.

Har du endnu ikke søgt om at bo i vores community camping, så kan du nå det endnu. Der er plads hos Common Ground og Settle’n Share.

Skal du bo på West, har vi early entry mellem kl. 10:00 og 15:30
Skal du derimod bo på West og er ekstra ivrig efter at komme ind på camping, så skal du benytte dig af vores early entry-billetter (de gælder fra kl. 10:00 til kl. 15:30).

Der er to typer af early entry-billetter, du kan købe. De er lige fordelagtige og kommer begge i salg 8. juni kl. 12:00 via Ticketmaster.

  1. Tag toget til indgang Train Station
    Toget kører fra Roskilde Station direkte til festivalstationen på camping West. Du booker plads på en specifik afgang ml. kl. 9:32 og 15:32. Du kan se alle afgange i Rejseplanen (destination er Roskilde Festivalplads St.).

    Hver afgang har plads til 500 passagerer. Billetten koster 60 kr. (du kan max. købe 10 bookinger).

    Efter kl. 15:32 er der normal shuttlekørsel med toget.

    eller

  2. Book et tidsinterval ved indgang West
    Early entry-billetter er tilgængelige i halvtimesintervaller mellem kl. 10:00 og kl. 15:30. Hvert tidsrum har kapacitet til 500 personer. Billetten koster 40 kr. (du kan max. købe 10 bookinger).

    Efter kl. 16:00 er der normal adgang til camping West.