Mærk dansegulvet, elsk din krop og dyrk de afrikanske rytmer med Amy Sarr
Afrobeats' afrikanske rytmer og dancehalls jamaicanske rødder har været omdrejningspunkt for Amy Sarrs karriere som danser. Afrobeats har rødder i den vestafrikanske kultur, er fuld af god energi og er blevet en af de mest populære stilarter i nyere tid.
Amy Sarr har haft stor indflydelse på afrobeatens udbredelse i den danske hiphop- og dansekultur, hvor hun har rejst land og rige rundt for at undervise i den energiske stilart.
Med afrobeats' energi og Amy Sarr i front kan du danse dig til at mærke og elske din krop. Og du kan godt risikere at få lidt sved på panden i denne workshop, som fokuserer på kropskærlighed.