GIRLS IN AIRPORTS DK

Scene
TBA
Show
Lørdag 1. juli 2023
Mere om kunstneren
Instagram
Spotify

Jazzede improvisationer og globalt udsyn fra et af Danmarks bedste live-bands

Tæt sammenspil og åbne musikalske horisonter mødes, når Girls in Airports optræder. Skønt bandets søgende og eksperimenterende instrumentalmusik befinder sig langt fra mainstream, har de med deres enestående musikalske niveau etableret sig som et yderst populært liveband i dansk sammenhæng, ligesom de også har turneret flittigt i udlandet.

Med udgangspunkt i jazz og improvisation har Girls in Airports udforsket en mangfoldighed af udtryk siden 2009, hvor de fandt sammen. Undervejs har de blandet nordisk jazz med indie, minimalisme, progressiv rock og globale inspirationer med nik til bl.a. Sun Ra, Jon Hassell og King Crimson. Ligeledes har kvartetten udvidet deres lyd i samarbejde med vokalister som Lucky Lo og Mariam The Believer samt digteren Jens Blendstrup. Sammen med Aarhus Jazz Orchestra udsendte de i 2021 albummet “Leap”, der foldede musikken ud i det store orkesterformat.

De fire blændende og sammenspillede musikere Martin Stender (saxofon), Mathias Holm (keys), Victor Dybbroe (percussion) og Anders Vestergaard (trommer) er altid på jagt efter nye horisonter. Men uanset hvor de bringer publikum hen, er det musikalske niveau enestående.