RINA SAWAYAMA UK/JP

Scene
Arena
Show
Torsdag 29. juni 2023
Mere om kunstneren
Instagram
Spotify

Fremtidspop i sjette gear med koloenorme hooks og helteguitar. 

Ingen ved, hvordan fremtiden ser ud. Men lige nu ser mange britisk-japanske Rina Sawayama som  et af de mest lysende bud på en popmusiker, der kommer til at præge toppen af hitlisterne de kommende år. 

Publikum på Roskilde Festival 2022 bevidnede hendes potentiale, da hun blæste støvet af Arena-teltet med sin storladne blanding af glitrende hyperpop, pumpende beats, koloenorme omkvæd og skærende helteguitar. Nu vender hun tilbage med endnu større ambitioner og sangene fra det spritnye album Hold the Girl. 

Selvom Rina Sawayamas tilgang til at lave pop er eksperimenterende og konceptuel, er hendes øre for træfsikre melodier og omkvæd veludviklet. I hendes musikalske univers er der ingen regler, og hun nævner både The Corrs, Paramore, Taylor Swift og Kelly Clarkson som inspirationskilder til det nye album. På den måde minder hun om Lady Gaga i hendes heydays, og en af poppens helt store excentriske – og elskede! – skikkelser, Elton John, har da også erklæret Sawayama sin kærlighed. 

Rina Sawayamas tilbagevenden til Roskilde Festival har potentiale til at blive et af årets mest potente popbrag. Be there or be square!