SOFIE BIRCH

Lokation
Platform
Show
13:30
Lørdag 1. juli 2023
Mere om kunstneren
Instagram
Spotify

Tag en meditativ pause med Sofie Birchs helbredende klange og drømmende ambient 

Lad dig hylde i varme og helende lyde, når Sofie Birch lader sine fredfyldte musikalske collager udfolde sig på Roskildes Platform-scene.  

Sofie Birch har gennem flere år markeret sig som en af de mest spændende ambientkunstnere i Danmark. En musiker med en helt særlig sans for at opbygge harmoniske og dog komplekse musikalske rum i en blanding af elektronisk hardware, akustiske instrumenter og field recordings.  

Med en dybfølt interesse i lydens og vibrationernes helbredende natur frembringer hendes musik drømmeagtige, meditative tilstande hos lytteren. Samtidig formår Birch i sine eksperimenter med lyd og feltoptagelser at bevare en uforudsigelighed, der giver hvert enkelt værk et unikt fantasifuldt udtryk. 

Hun har optrådt på en lang række vigtige internationale festivaler som CTM og Unsound og arbejder desuden med lyd på tværs af mange platforme som kunstinstallationer, animationsfilm og ASMR-optagelser. Hendes udgivelser har høstet store roser, også internationalt. “An enduring snapshot of the most ephemeral kind of beauty”, skrev Pitchfork om hendes mesterlige udgivelse fra 2022 med den polske sangerinde Antonina Nowacka. På Platform er der god mulighed for at give dig selv en meditativ pause af rendyrket musikalsk skønhed.