Kendrick Lamar spiller på Roskilde Festival 2023
Angélique Kidjo, Caroline Polachek, Weyes Blood og Benny Jamz er også blandt de 16 nye navne, vi i dag kan offentliggøre til årets program
PUBLICERET TORSDAG 2.3.2023
Oplev førsteklasses gru og growl i enestående omgivelser den 15. april, når Betty Nansen Teatret og Roskilde Festival præsenterer den anmelderroste dødsmetalgruppe Konvent i scenografien til Iliaden.
Vi præsenterer sammen med Betty Nansen Teatret en blodig, growlende og monstrøs teateraften, når den anmelderroste danske dødsmetal-kvintet Konvent indtager Betty Nansen Teatret og den ramponerede slagtehal, der udgør scenografien til Iliaden.
Med krydsningen præsenterer vi en unik koncertoplevelse, hvor musik og teater støder sammen i nye, uforudsigelige møder.
Det københavnske death doom-band Konvent udgav i 2020 albumdebuten "Puritan Masochism", der afslørede en stor international klasse, og bandet udvidede både repertoire og fanbase med opfølgeren “Call Down the Sun” fra 2022. Det internationalt hyldede band gæstede Roskilde Festival i både 2019 og 2022.
Koncerten er den fjerde i rækken af iscenesatte koncerter skabt i samarbejde mellem Betty Nansen Teatret og Roskilde Festival. Tidligere koncerter tæller Bisse, Iris Gold og When Saints Go Machine, og teaterkoncerten iscenesættes for fjerde gang af instruktør Amanda Ginman.
Publikum kan se frem til en komplet anderledes koncertoplevelse, når bandets langsomme og tunge dødsmetal tilsættes scenografi, kostumer – og måske blod!
“Scenografi, kostumer, iscenesættelse og musikken kommer til at nå helt nye højder, og vi glæder os til at give publikum en uforglemmelig oplevelse, der er helt anderledes end den, de plejer at få ude på spillestederne,” siger bandet.
Billetter er til salg nu og kan købes på Bettynansen.dk.