“Jeg vil gerne bevise noget”
Brimheim er en af de musikere, der har taget springet fra First Days til Final Days. Det har åbnet nye muligheder – og skabt et større forventningspres. Vi har mødt hende.
PUBLICERET ONSDAG 28.6.2023
Af Anders Madsen, frivillig i Roskilde Festivals mediehus
Med hjælp fra festivalens kunstfaglige chef, Signe Brink Wehl, guider vi dig til nogle af de helt særlige pejlemærker, du kan opleve og bruge til at finde rundt.
”I Camping West har vi opstillet det store lysende værk ”Understanding”, der skulle have været på festival i 2020, men jo ikke kom det. Udover at være en oplevelse i sig selv fungerer det som mødested og er et stort, rummeligt pejlemærke med sin besked om forståelse på tværs af, hvem vi nu er. Og den er samtidig også en siddeplatform, som man kan samles om”.
“Jeg vil også fremhæve Claudia Comtes kæmpeskulptur ”ME WE”, som stadigvæk er et meget stærkt vartegn, vi har ude i Camping East, og som igen i år er suppleret af Katharina Grosses dansegulv, ”Destroy Me Once, Destroy Me Twice”. Det er jo ikke et vartegn, som stikker op i højden, men det er alligevel et mødested.”
"Selvom det både er et dansegulv og et maleri, synes jeg virkelig, det har fået sådan en piazza-karakter og blevet en plads i byen, hvor man går hen og mødes. Og hvor der også er masser af aktiviteter som fx danseshows, man kan være en del af, kuraterede dj-fester og ikke mindst publikums egne fester!”
”Sidste år åbnede vi igen indgangen bag Orange Scene for offentligheden, og det har åbnet festivalpladsen ned mod byen. Og på denne hovedvej eller akse, som i princippet strækker sig fra campingområdet ned til Roskilde, er der stillet en række kæmpehøje lamper op, der danner en vimpel-allé. Det er superflot, særligt om aftenen.”
”Og så må man jo ikke glemme, at Orange Scene jo er det ultimative pejlemærke. Katedralen, der ligesom samler op til 60.000 mennesker foran scenen. Det er den, vi alle navigerer efter, også hele året og på alle platforme.”