Det her er din sidste chance, inden du lander
Det er sidste chance for køb af Special Camping-produkter og forudbestilling af øl og cider. Slå til nu, og slip for at bære
PUBLICERET ONSDAG 21.6.2023
Vi er gået sammen med Blæst – som meget snart åbner Orange Scene – om at donere 500.000 kroner til headspace. headspace tilbyder rådgivning til børn og unge, og med donationen får de mulighed for at hjælpe endnu flere.
”Det er vigtigt, at man kan få den hjælp, man har brug for.”
Ordene kommer fra den danske popgruppe Blæst, der sammen med os har valgt at donere 500.000 kroner til det gratis rådgivningstilbud headspace. headspace er en del af foreningen Det Sociale Netværk og tilbyder rådgivning til børn og unge i alderen 12 til 25 år.
At vi har bedt Blæst om at udpege en donationsmodtager, og at Blæst har udpeget netop headspace, er der flere gode grunde til:
Se her, hvordan det gik til, da Blæst overraskede headspace med den flotte donation:
Bandmedlemmerne i Blæst oplevede sidste efterår selv at blive ramt af stress og have brug for professionel hjælp til at tackle det. En tid der også er omdrejningspunktet for singlen 'Videre', som udkom i fredags. De har valgt headspace, fordi de mener, at det er vigtigt, at flere børn og unge får mulighed for at få hjælp til at håndtere mentale udfordringer.
Vi får mulighed for at nå endnu flere børn og unge
headspace har i dag 31 centre fordelt på 28 kommuner, hvor de tilbyder samtaler til børn og unge, der for eksempel kæmper med ensomhed, mobning, kønsidentitet, præstationspres, tristhed eller lavt selvværd. Rådgivningstilbuddet er drevet af over 600 frivillige landet over, og med donationen kan de gøre endnu mere for at styrke unges mentale trivsel.
"En donation som denne betyder, at vi kan åbne rådgivningscentre i nogle af de kommuner, der ikke har økonomi til medfinansiering af et lokalt headspace-center. Det betyder, at vi får mulighed for at nå endnu flere børn og unge”, siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Vi har tidligere givet Orange Donationer sammen med Bikstok Røgsystem, Bruce Springsteen, Metallica, Africa Express, Silvana Imam og Dua Lipa. Tidligere modtagere er blandt andre Børns Vilkår, Educational Support Services London og Sind Ungdom.