PUBLICERET MANDAG 31.10.2022
Vi glæder os til at se dig på festivalpladsen næste sommer – uanset om du køber en billet til begivenheden eller deltager som én af godt 30.000 frivillige, der skaber rammerne for en uges fantastisk og kærlig festivaloplevelse.
Vi har sat flere billetkategorier til salg til dig, som gerne vil købe en billet til næste års festivalbrag nu.
Du får overblikket på billet-siden. Men før du lægger en billet i indkøbskurven, anbefaler vi, at du tjekker denne FAQ om priser, vilkår, betalinger og de nye 100% digitale mobilbilletter.
En partoutbillet til alle otte dages oplevelser koster 2400 kroner (plus gebyr).
Gør en forskel med Ungdommens Røde Kors
Du har også mulighed for at støtte unge i psykiatrien med en Making a Change-billet.
Du køber en partoutbillet til RF23, og med en donation på yderligere 200 kroner bakker du op om Ungdommens Røde Kors’ vigtige indsatser for unge i psykiatrien i Danmark.
Læs om Making a Change her
Bliv en del af frivilligfælleskabet
Du kan også vælge at være med som frivillig. Det er en stor og sjov opgave at bygge den levende festivalby, og vi vil gerne have dig med på holdet!
Lige nu kan du melde dig klar til at blive festivalfrivillig. Så vil du være blandt de første, vi rækker ud til, når vi er klar til at tilbyde frivilligroller til RF23.