HER ER ÅRETS TIDSPLAN

PUBLICERET TORSDAG 27.4.2023

Festivallivet

Det store puslespil er blevet lagt. De talrige brikker – musikerne, kunstnerne og aktivisterne – er placeret på scener og i tidsrum. Og så smider vi lige ni nye musiknavne oven i herlighederne

Ventetiden er slut! Tidsplanen er landet.

Et festivalprogram ser straks anderledes ud, når man tager navnene fra en plakat og stykker dem ud i en detaljeret programplanlægning.

Se tidsplanen lige her!

Vil du hellere læse den som PDF? Så har du den her!

Med tidsplanen i dine hænder kan du planlægge dine ruter og musikalske rejser. Men det er ikke det hele. Du kan nu også stifte bekendtskab med 24 nye navne, som vi i dag tilføjer til en allerede bugnende festivalplakat.

Roskilde Festival 2023 byder på dansk koncertdebut til Black Country, New Road!

Vi starter med musikken. Her finder du ni nye navne, blandt andre det omrejsende og omskiftelige stjernekollektiv Jammjam, der efter sidste års Arena-succes nu får æren af at åbne fredagens program på Orange Scene. Og så kan du for første gang opleve den hyldede eksperimenterende rockgruppe Black Country, New Road på dansk grund.

Og vi kommer hele kloden rundt. Du finder du den 23-årige Manchester-rapper Aitch, den japanske trio Kuunatic, Pakistans benju-maestro Ustad Noor Bakhsh samt det amerikanske folk-soul-band Whitney.

Fra hjemlige himmelstrøg finder du Danmarks Underholdningsorkester, der byder på en helt særlig festivalkoncert på Platform, samt det københavnske hardcore-orkester EYES.

Og så kan vi også byde velkommen til amerikanske Scowl, der erstatter Destroy Boys, som må melde afbud til årets program.

Vi iler hurtigt videre til kunst- og aktivismeprogrammet. Her kan vi tilføje den berømte og prisvindende kunstner Martin Creed, der med installationen UNDERSTANDING, Work No. 2630 leverer et vartegn til vores festival. Derudover kan du møde den britiske videnskabsrapper Jon Chase, deltage i workshop med tegner, illustrator og forfatter Sofie Riise Nors og springe på hovedet først ned i et meditativt lydbad med djGEM, Lucy Headburn og byjayr.

Vi kan også præsentere en række debatter med indflydelsesrige og indsigtsfulde stemmer, der blandt andet adresserer pleasure-aktivisme, nedbryder tabuer om vores privatøkonomi og diskuterer, hvordan vi sammen skaber tryghed i nattelivet og på festivaler.

Se hele tidsplanen lige her.

Vi tilføjer i dag følgende ni navne til musikprogrammet:

Aitch (UK)
Black Country, New Road (UK)
JammJam (INT)
Whitney (US)

Danmarks Underholdningsorkester (DK)
EYES (DK)
Kuunatic (JP)
Scowl (US)
Ustad Noor Bakhsh (PK)

Vi tilføjer i dag følgende 15 navne til Art & Activism-programmet:

Apparatus 22
Babyface Mo, Casper Frøkjær, Nationalmuseet & Nima Tisdall
Baum & Leahy
Bureau for Mellemartslig Kommunikation
Camilla Tved, Melissa Hartelius, Naima Yasin & Sol Wendel
djGEM, Lucy Headburn & byjar
Driton Salmani
Filip Vest
Helena Gualinga, Hilda Flavia Nakabuye, Issa Mahmoud Jeppesen, Luisa Neubauer & Selma de Montgomery Jon Chase
Maja Malou Lyse & Esben Weile Kjær
Martin Creed
Sex & Samfund, Copenhagen Pride, Københavns Frie Promotere, Mino Ung & RFSU
Sofie Riise Nors
Verdensmål i hænderne