PUBLISHED WEDNESDAY 28.11.2018
I 2016-2018 har Roskilde Festival haft særligt fokus på lighed. Vi har undersøgt kønspolitik, korruption, retssikkerhed, etnicitet, overvågning og meget mere. Edward Snowden, Chelsea Manning, Emma Holten, skuespillere fra SKAM og mange andre har deltaget i debatterne med gæsterne på festivalen. Hvad har vi lært? Vi ser tilbage.
Det hele starter med spørgsmål og forundring. Vi ved, at vi ikke er, hvor vi skal være for at have et samfund og en verden, hvor alle har lige muligheder. Der er mange tiltag, og der er stort engagement. Men hvad ved vi egentlig? Vi formulerede følgende ambition:
”I de kommende tre år tager vi temperaturen på lighedsforståelsen i verden i dag. Sammen med festivalens deltagere, kunstnere og partnere vil vi skabe bevidsthed omkring lighed, og hvad det betyder, når forståelsen af lighed udfordres, eller lighed slet ikke eksisterer.
Vores mål er at blive klogere og inspirere til stillingtagen og engagement i at skabe forandring for at fremme lighed i verden. Både den forandring, der er helt tæt på, og som starter med den enkelte, og den forandring, som skabes i fællesskabet og rækker endnu længere ud.”
Blev vi klogere?
Overskriften Equality blev valgt som det overordnede tema, fordi det netop ville vække genklang, og fordi mange ville have interesse og holdninger – og ikke mindst lyst til at blive klogere.
Vi inddelte det også i undertemaer for hvert af de tre år for at gøre det mere overkommeligt:
Med temaerne på plads kunne vi begynde at planlægge aktiviteter på festivalen. Det afspejlede sig ikke blot i musikken og kunsten men også med debatter, talks, quizzer og workshops. Vi har arbejdet aktivistisk med temaet gennem vores partnere, ligesom vi har arbejdet mere abstrakt med det, ikke mindst med kunsten og KlubRÅ.
Alt sammen for at involvere og engagere publikum så meget som muligt. Ikke bare på festivalen men gennem hele året, hvert år.
Det startede med et brag i 2016, da Edward Snowden sagde ja til at besøge Roskilde Festival. Det vil sige: af sikkerhedsmæssige årsager måtte han stille op via Skype, men med en dobbeltgænger lykkedes det at få mange til at tro, at han faktisk var der. Det handlede netop om at få en reaktion fra publikum og se, om deltagerne mon ville reagere på vores (selvfølgelig falske) nyhed om brug af deres data:
I ledtog med aktivistgruppen The Yes Men stod vi bag fupnummeret. Det virkede: Mange blev heldigvis forargede og tog stilling til, hvordan deres data bliver brugt. Og det hele blev kun smukkere, da omtrent 10.000 mennesker sang fødselsdagssang for en tydeligt rørt Snowden.
Én af præsident Barack Obamas sidste handlinger var at benåde Chelsea Manning. Manning – som dengang var kendt som Bradley Manning – blev tilkendt 35 års fængsel i 2013 efter at have lækket fortrolige dokumenter vedrørende USA’s krigshandlinger i Afghanistan og Irak.
Chelsea Manning, som selv er transkønnet, er en aktiv del af kampen for transkønnedes rettigheder og offentlig gennemsigtighed i en digitaliseret verden. Disse emner var blandt de vigtigste, da hun besøgte Roskilde Festival i 2018 til en debat i Gloria. Hendes fokus på retssikkerhed og transkønnedes rettigheder bandt en sløjfe på tre års Equality-fokus og viste tydeligt, hvordan de forskellige lighedsbegreber er forbundne.
Det var ikke kun de store navne, der satte gang i tankerne. Det var også de forskellige tiltag, som overraskede deltagerne. De færreste kunne tro deres egne øjne, da limousiner begyndte at køre rundt på campingområdet og tilsyneladende inviterede nogle få udvalgte indenfor til en køretur.
Det var de tyske kunstnere Paul Barsch og Tilman Hornig, som under navnet DIESEL WORM gav en surrealistisk forestilling, der ganske klart viste, at kun nogle har adgang til luksus, mens andre må undvære privilegier.
Se fotoarkiv: hvad skete der inde i limousinerne?
Et af målene med de tre års Equality-fokus har netop været at rykke grænser og skabe bevidsthed om forskelle og privilegier. Hvilke forhold har eksempelvis pantsamlerne på festivalen? Det undersøgte Superflex, da de vendte privilegierne på hovedet og installerede VIP-shelters til pantsamlerne midt på festivalpladsen.
Gennem kunstprogrammet er der mulighed for at udforske og udviske grænser, og det var netop formålet med satsningen KlubRÅ, som gav plads til progressive performances, installationer, videokunst, koncerter og meget mere.
KlubRÅ præsenterede forskellige rum med forskellige udtryk i 2017 og 2018, men fælles for meget af indholdet var udforskningen af lighedsbegrebet med særligt fokus på køn og seksualitet.
Ligesom mange andre brancher har musikbranchen en udfordring med ulige repræsentation mellem kønnene: Der er stadig en del flere mænd end kvinder, der spiller rytmisk musik, og der er følgelig flere mænd på scenerne.
Kun 20 % af livemusikbranchen i Danmark er kvinder. Problemet starter allerede i skolen, hvor der både er store forskelle på antallet af drenge og spiller, der spiller musik og på de instrumenter, som børnene spiller på.
Festivaler og spillesteder er afhængige af udbuddet af kunstnere og er sidste led i en fødekæde, som starter i skolerne. En ændring af det fundamentale problem kræver, at vi bl.a. ændrer på mulighederne for børn og unge. Roskilde Festival har doneret til initiativer som Freemuse, Keychange, European Women in Music, Pluralisterne, KOSO og Girls Are Awesome.
Da vi på Roskilde Festival 2017 havde særligt fokus på kulturel lighed – herunder lighed mellem kønnene – havde vi en række debatter og samtaler med toneangivende kvindelige kunstnere som Princess Nokia og Madame Gandhi. Som festival nyder vi stor interesse fra både publikum og presse, og det giver os mulighed for at give plads til rollemodeller, som f.eks. kan inspirere piger og kvinder til at forfølge en karriere som musikere.
Læs mere om Roskilde Festivals initiativer og holdninger til kønsulighed på scenerne
Rollemodellerne findes også uden for musikken og kunsten: Der var debatter, workshops, quizzer og meget mere i relation til festivalens Equality-fokus med markante personligheder som Emma Holten, Opal Tometi fra Black Lives Matter og flere skuespillere fra SKAM.
Mange af disse aktiviteter blev til i samarbejde med festivalens uundværlige holdningspartnere, som alle har modtaget donationer til deres lighedsarbejde og bidraget med aktiviteter på festivalen. Equality-partnerne er vidt forskellige, fordi de kan og vil vidt forskellige ting. Men den overordnede idé er den samme: at kæmpe for større lighed.
Fra Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty til LGBT Asylum og Sex & Samfund. Fra MIX Copenhagen og Rapolitics til CAMP.
De tre år med særligt Equality-fokus tillod os at kuratere et fokuseret program på tværs af musik, kunst og aktivisme. Vi har stillet spørgsmål, og vi har skabt debat. Vi har lært, at man godt kan zoome ind på undertemaer, men at de alle sammen hænger sammen.
Mange er blevet inspireret, det er vi også selv. Men vi er ikke nået i mål, og vi er ikke færdige. Med et nyt fokus til Roskilde Festival 2019 kan vi planlægge et skarpt program på tværs, men vi slipper ikke lighedsarbejdet: Roskilde Festival fortsætter med at arbejde for mere lighed hele året.
