Clean Out Loud

Bliv en del af en festivaloplevelse, hvor renlighed ikke er en begrænsning for den gode fest!

SCROLL NED

Clean Out Loud er et Community Camping-område for jer, der gerne vil kombinere fest og fællesskab med en aktiv indsats for at holde campingområdet ryddeligt gennem hele festivalen.

Som deltager bor I i et område, hvor oprydning er en del af hverdagen, og hvor lejrene hjælper hinanden med at holde området pænt. Området er drevet af en fælles ambition om at tage ansvar for campinglivet omkring jer – uden at det går ud over stemningen og fællesskabet.

Det betyder, at I som camp forpligter jer til at tage del i oprydning og fælles ansvar for området. Til gengæld får I en reserveret plads i Clean Out Loud, så I ved, hvor og hvordan I skal bo under festivalen.

Fakta

  • Placering: East (se kortet)
  • Ansøgningen lukker: 8. marts
  • Forventet svar: 23. marts
  • Silent camping: Nej

I løbet af festivalen deltager lejrene i fælles oprydningsinitiativer, blandt andet de daglige Trash Parades – festlige skraldeparader, hvor oprydning foregår i fællesskab med musik og god stemning. Derudover er der løbende aktiviteter og events, som lejrene selv er med til at skabe.

Lyder det som noget for jer, skal I udfylde ansøgningsformularen og beskrive, hvordan I vil bidrage til livet i området.

Lad os sørge for camping-gearet

Vi ved om nogen, at ordentligt campingudstyr er essentielt, når man skal have den perfekte festivaloplevelse.

Men du behøver slet ikke medbringe det hjemmefra – i stedet kan du leje det hele direkte gennem os og afhente det, når du lander på festivalen.

Du kan bestille alt fra telte og pavilloner til luftmadrasser og campingstole – alt sammen i god kvalitet – i vores shop.

Se hele vores udvalg af lejeløsninger og bestil alt det, du skal bruge, fra 29. januar klokken 10.00 i shoppen.

Et renere Roskilde

Når vi bor sammen på Roskilde Festival, skal vi sammen passe på vores fine festivalplads.

Det betyder at alle områder skal efterlades ryddet for de ting, du har haft med. Det betyder også, at vi skal belaste vores klode mindst muligt selvom vi er på festival. 

Du gør en kæmpe forskel, når du reducerer dit forbrug, sorterer dit affald og genbruger mest muligt. 

  • Reducér betyder, at du medbringer så lidt som muligt hjemmefra 
  • Sortér betyder, at du er med til at holde festivalen ren ved at sortere dit affald på vores affaldsstationer 
  • Genbrug betyder, at du tager dine ting med hjem og bruger dem igen