Settle’n Share

Ansøg om at campere i Settle’n Share – et Community Camping-område med fokus på åbne aktiviteter og tæt naboskab.

SCROLL NED

Settle’n Share bygger på ideen om fællesskab, hvor du behandler dine naboer som venner og tager del i livet i området sammen med andre lejre.

Lejrene er organiseret i felter med fælles opholdsarealer, hvor aktiviteter, møder og arrangementer opstår på tværs af camps. I midten af hvert felt er der en åben plads, som danner ramme om fælles aktiviteter og begivenheder i løbet af festivalen.

Alle lejre i Settle’n Share skaber mindst én aktivitet eller begivenhed i løbet af festivalen, som er åben for andre deltagere og relaterer sig til lejrens tema. Det kan være alt fra morgenaktiviteter og workshops til oplæsninger eller fællesfester.

Alle lejre er tilknyttet en lejrven – en frivillig fra Settle’n Share – som hjælper med at skabe kontakt mellem naboer og støtte op om planlægning og afvikling af aktiviteter i området.

Som lejr forventes I også at vise hensyn til området og jeres omgivelser. Det betyder blandt andet, at I tager jeres ting med hjem ved afrejse og sorterer jeres affald ved brug af de tilgængelige affaldsstationer.

Der er også faste samlinger i området, blandt andet morgensang og fælles kaffe, hvor lejrene mødes på tværs og deler overblik over de aktiviteter, der finder sted.

Fakta

  • Placering: East (se kortet)
  • Nærmeste indgang: Entrance South
  • Ansøgningsfrist: 1. april kl. 23.59
  • Svar på ansøgningen: Løbende
  • Åbningsdato: 27. juni (Meld din ankomst hos din tildelte lejrven)
  • Har du spørgsmål eller brug for oplysninger? Kig på vores Facebook-side.

Sådan ansøger du

Ansøgningsprocessen er baseret på dialog og ikke på princippet "først til mølle". Efter I har indsendt jeres ansøgning, vil I være i tæt kontakt med en lejrven fra Settle’n Share-teamet, som taler med jer om jeres lejr og jeres idéer, og om Settle’n Share er det rette match for jer.

Dialogen tager udgangspunkt i jeres ansøgning og er grundlaget for, om I bliver tildelt en plads i Settle’n Share. Det vigtigste er, at I som lejr er motiveret for at bidrage aktivt til fællesskabet og aktiviteterne i området.

Lad os sørge for camping-gearet

Vi ved om nogen, at ordentligt campingudstyr er essentielt, når man skal have den perfekte festivaloplevelse.

Men du behøver slet ikke medbringe det hjemmefra – i stedet kan du leje det hele direkte gennem os og afhente det, når du lander på festivalen.

Du kan bestille alt fra telte og pavilloner til luftmadrasser og campingstole – alt sammen i god kvalitet – i vores shop.

Se hele vores udvalg af lejeløsninger og bestil alt det, du skal bruge, fra 29. januar klokken 10.00 i shoppen.

Et renere Roskilde

Når vi bor sammen på Roskilde Festival, skal vi sammen passe på vores fine festivalplads.

Det betyder at alle områder skal efterlades ryddet for de ting, du har haft med. Det betyder også, at vi skal belaste vores klode mindst muligt selvom vi er på festival. 

Du gør en kæmpe forskel, når du reducerer dit forbrug, sorterer dit affald og genbruger mest muligt. 

  • Reducér betyder, at du medbringer så lidt som muligt hjemmefra 
  • Sortér betyder, at du er med til at holde festivalen ren ved at sortere dit affald på vores affaldsstationer 
  • Genbrug betyder, at du tager dine ting med hjem og bruger dem igen