20260627 Orangefoto Orange Nicolai Hegelund 11012 1600Px

Smart Ticket er tilbage – nu med 5 rater

22.10.2026Festivalen

Reservér en partoutbillet til RF27 og indbetal billetprisen i 5 rater á 524 kr. Du kan vælge Smart Ticket til og med 26. november.

Vil du med på hele Roskilde Festival 2027, men foretrækker at fordele billetprisen over flere måneder? Smart Ticket er nu åben igen – denne gang med fem rater.

Når du tilmelder dig, reserverer du en partoutbillet til RF27. Derefter trækkes 524 kr. automatisk fra dit betalingskort hver måned i fem måneder.

Billetprisen er 2.620 kr., og derudover betaler du et tilmeldingsgebyr på 100 kr. Første rate trækkes 30. november.

Du kan vælge Smart Ticket til og med 26. november.

Sådan fungerer Smart Ticket

Raterne trækkes automatisk fra dit betalingskort. Første rate trækkes 30. november, og den sidste trækkes 31. marts 2027.

Ja. Din partoutbillet til RF27 er reserveret, så snart du har tilmeldt dig Smart Ticket. Når alle fem rater er betalt, sender Tickster billetten til dig. Du modtager den i løbet af april 2027.

Du kan annullere din Smart Ticket frem til 30. marts 2027 via din MyTickster-profil. De rater, du har betalt, bliver refunderet til dit betalingskort inden for 30 dage. Tilmeldingsgebyret på 100 kr. bliver ikke refunderet.

Nej. Smart Ticket er ikke et lån eller en afbetalingsordning. Du reserverer en billet og indbetaler billetprisen i rater. Hvis du annullerer inden fristen, får du dine indbetalte rater tilbage.

Du skal være mindst 18 år og have en bankkonto i Danmark, Sverige eller Norge. Er du under 18 år, skal en person over 18 år købe Smart Ticket for dig.

Ja, men du kan kun købe én Smart Ticket ad gangen. Hvis du skal bruge flere, skal de købes i separate køb.

Hvis en betaling bliver afvist, får du en mail med et link til at opdatere dine betalingsoplysninger. Hvis de ikke bliver opdateret inden 14 dage, bliver din Smart Ticket annulleret, og dine indbetalte rater bliver refunderet. Tilmeldingsgebyret bliver ikke refunderet.

Få et hurtigt overblik over Roskilde Festival

På Sådan er Roskilde får du en kort introduktion til hele festivaloplevelsen – fra campinglivet og fællesskaberne til maden, kunsten, de praktiske rammer og de mange måder, du kan være med på.

Du kan også læse om, hvordan en typisk festivaldag kan se ud, hvordan du udforsker musikprogrammet, mulighederne for at tage afsted alene, og hvordan vi arbejder med tryghed, tilgængelighed og fællesskab.

Hele Roskilde Festival 2027

Med en partoutbillet får du adgang til alle otte dage på Roskilde Festival 2027 fra lørdag 26. juni til lørdag 3. juli.

Det betyder otte dage, hvor campinglivet, fællesskaberne, kunsten, aktivismen, madoplevelserne og musikken tilsammen skaber den fulde Roskilde Festival-oplevelse – fra de første dage på campingområdet til de fire hoveddage, hvor alle de største scener er åbne.

De første 18 navne til musikprogrammet er allerede klar, blandt andre Tame Impala, Caroline Polachek, Kacey Musgraves, Patti Smith Quartet, Karpe, Emma Sehested Høeg, Ezra Collective og Underscores. Frem mod sommeren vokser programmet til omkring 180 navne.