Den 30. juni 2025 er det 25 år siden, at ni unge mænd mistede livet under en koncert på Orange Scene. Find svar på spørgsmål om ulykkens betydning for Roskilde Festival og festivalens sikkerhedsarbejde.

Ulykken i 2000 forandrede Roskilde Festival for altid. Den skabte en dyb forpligtelse til at gøre koncertsikkerhed til en prioritet i festivalbranchen. Det ansvar fortsætter ufortrødent i dag.

Hvilken betydning har ulykken haft for Roskilde Festival? Ulykken i 2000 er en del af Roskilde Festivals historie og selvforståelse. Ni unge mænd fra fem forskellige lande – Allan, Anthony, Carl-Johan, Frank, Frederik, Henrik, Jakob, Lennart og Marco – mistede livet under en koncert, og det står som et af de mørkeste øjeblikke i festivalens historie.

Tragedien ændrede alt – ikke kun vores sikkerhedsarbejde, men også vores måde at tænke ansvarlighed, omsorg og fællesskab på.

Siden har vi arbejdet målrettet med at skabe de tryggest mulige rammer for vores deltagere. Vi har været med til at udvikle nye standarder og metoder inden for koncertsikkerhed, crowd management og forebyggelse. Det arbejde stopper aldrig, og det er forankret dybt i hele organisationen – fra ledelse til frivillige.

Samtidig har vi aktivt bidraget til at styrke sikkerheden i hele branchen. Vi tog initiativ til etableringen af netværk og videndeling blandt festivaler og eksperter i både Danmark og Europa – et samarbejde, vi stadig er dybt involveret i i dag.

Hvordan markerer I 25-året for ulykken? 
Markeringen i 2025 vil bestå af både et fagligt arrangement og en mindestund på festivalpladsen. Formålet er at mindes de omkomne og fastholde den læring og det ansvar, som ulykken efterlod.

De konkrete rammer for markeringen offentliggøres i foråret 2025.

Mange af festivalens unge gæster har ikke et direkte eller personligt kendskab til ulykken. Derfor er det vigtigt for os at markere 25-året med respekt, omsorg og eftertanke – ikke for at dvæle ved sorgen, men for at fastholde en vigtig læring og samtidig minde hinanden om, hvor skrøbeligt fællesskabet kan være.

Hvad har I tidligere gjort for at mindes om de omkomne? 
Vest for Orange Scene står Mindelunden – et stille sted med en mindesten og ni birketræer, der symboliserer de liv, der gik tabt i 2000. Inskriptionen på stenen, “How Fragile We Are”, er en påmindelse om, hvor skrøbeligt livet er, og hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden.

Tidligere markeringer har bl.a. omfattet en åbningstale fra Orange Scene ved 10-året og visning af dokumentarfilmen 'Nine Rocks' ved 15-året.

Hvilke konkrete ændringer blev indført som følge af ulykken? 
Ulykken førte til en gennemgribende gentænkning af sikkerheden på Roskilde Festival – både fysisk, organisatorisk og kulturelt. Allerede året efter blev der indført en række konkrete tiltag, som siden er blevet videreudviklet og standardiseret.

Orange Scene blev udskiftet med en større og højere konstruktion, der gav publikum et bedre syn ind på scenen fra afstand og dermed mindskede trængsel foran scenen. Samtidig blev storskærmene taget i brug som sikkerhedsskærme for at give publikum en tryg og informeret koncertoplevelse – også på afstand.

Et centralt tiltag var etableringen af et zoneinddelt pitsystem foran de største scener, Orange Scene og Arena. Publikum blev opdelt i mindre sektioner adskilt af barrierer, så trykket i menneskemængden kunne kontrolleres og reduceres.

Der blev også etableret flere og bedre flugtveje, og hele området ved Orange Scene blev redesignet med fokus på publikumsflow og sikkerhed.

Derudover blev der indført systematisk crowd monitoring under koncerterne. Trænede observatører og crowd safety-medarbejdere følger i dag konstant med i bevægelsesmønstre og stemning i publikumstætte områder og kan gribe ind, før en situation udvikler sig kritisk.

Siden ulykken har Roskilde Festival arbejdet tæt sammen med myndigheder, eksperter og internationale netværk om at udvikle og dele viden. Festivalens sikkerhedsarbejde er i dag forankret i risikovurdering, forebyggelse og tydelig kommunikation – og det påvirker alt fra sceneplanlægning til adfærdskampagner.

Hvordan behandlede politiet og myndighederne sagen efter ulykken?
Efter ulykken i 2000 iværksatte politiet en omfattende efterforskning. Konklusionen fra Roskilde Politi og senere Statsadvokaten for Sjælland var, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale mod nogen. Ingen personer eller organisationer blev dermed strafferetligt draget til ansvar.

I december 2000 offentliggjorde en regeringsnedsat arbejdsgruppe, kendt som Festivaludvalget, en rapport baseret på politiets foreløbige redegørelse. Udvalgets opgave var bl.a. at gennemgå nationale og internationale regler og normer for sikkerhed ved store musikfestivaler og at fremsætte anbefalinger til forbedringer.

En af udvalgets anbefalinger var at udarbejde en vejledning, der kunne hjælpe arrangører med at identificere og vurdere relevante risikomomenter ved større udendørs musikarrangementer.

På baggrund af denne anbefaling udarbejdede Kulturministeriet og Justitsministeriet en national vejledning om koncertsikkerhed, som udkom første gang i 2002 og siden er blevet opdateret.

Hvad gør Roskilde Festival i dag for at forhindre lignende hændelser? 
Roskilde Festivals sikkerhedsansvarlige arbejder året rundt med at analysere og vurdere risici i alle dele af festivalen – med særlig fokus på områder, hvor mange mennesker samles. Crowd management er en integreret del af planlægningen, og ved de største scener anvendes et zoneret pitsystem, der opdeler publikum i mindre, kontrollerede områder.

Under koncerterne overvåger safety managers publikumsbevægelser i realtid. De kan gribe ind og aktivere beredskab, hvis der opstår pres eller utrygge situationer. Data og erfaringer fra tidligere år bruges løbende til at justere design, adgangsveje og kommunikation.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med myndigheder, eksperter og internationale partner. Målet er at skabe både intense og trygge koncertoplevelser – hvor alle ved, hvordan de kan passe på sig selv og hinanden.

Hvordan samarbejder I med myndigheder og eksperter om sikkerhed?
Roskilde Festival samarbejder tæt med politi, beredskab, sundhedsmyndigheder og fagpersoner før, under og efter festivalen. Sikkerhedsplanen udarbejdes i dialog med myndighederne og skal godkendes af myndighederne hvert år, og festivalens egne sikkerhedsenheder trænes og koordineres efter fælles retningslinjer.

Internationalt har Roskilde Festival spillet en aktiv rolle i udviklingen af sikkerhedsstandarder. Efter ulykken i 2000 deltog festivalen i arbejdet med at udbrede The Event Safety Guide og var blandt de første til at implementere den. Roskilde Festival var også med til at etablere et netværk for sikkerhed i regi af festivalsammenslutningen Yourope og det internationale forum ILMC, hvor erfaringer deles på tværs af festivaler og eksperter.

Vi har desuden samarbejdet med forskere fra bl.a. Buckinghamshire Chilterns University College, der er førende inden for crowd safety.

I dagene op til årets festival afholder vi et sikkerhedsseminar for egne teams og samarbejdspartnere om aktuel viden og procedurer for sikkerhedsplanlægning.