Daglige leder til HUB West

SPROGKRAV: Dansk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +32 timer

KONTAKT: christinesondergaard@roskilde-festival.dk

OM OPGAVEN

Som daglig leder tager man imod de frivillige, der møder ind på vagt, og sætter dem ind i opgaverne. Der er 6-10 frivillige på vagt ad gangen. Man laver pauseplan, tager imod vareleveringer, tjekker temperaturer i køleskabe o.lign., holder øje med at alt kører bedst muligt, og varetager ellers de samme opgaver som de andre frivillige (som kassebetjening, kaffebrygning, toastproduktion og at holde Hub’en pæn og rar).

Man har 4 vagter af 8 timer, hvor man skal forvente to vagter før musikdagene og to vagter under musikdagene. Vi har åbent fra den 27. Juni til den 5. Juli. Man skal kunne have sin første vagt fredag aften d. 27. Juni, som er en obligatorisk åbnings- og introvagt for alle daglige ledere.

OM DIG

Funktionen som daglig leder passer til dig, der kan se dig selv trives i opgaverne og som kan lide at have ansvar, holde overblik og et øje på at andre har det godt. Du kommer ikke til at stå alene og har en åben linje til ledelsesteamet ved spørgsmål og udfordringer.

TILGÆNGELIGE RAMMER

Vores team tilbyder følgende:

  • Vi tilbyder grundig og tålmodig vejledning til du føler dig tilpas i opgaven.
  • Vi tilbyder, at din teamleder kan have kontakt til en i din familie eller vennekreds udenfor festivalen, ved behov.

HVEM ER VI? 

Hub West er en hyggelig café/bar for festivalens frivillige. Her kan købes toast, øl og andre drikkevarer og tankes op med gratis kaffe, te og saftevand. Vi er placeret tæt på Volunteer Camping.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Hvis du er interesseret, må du meget gerne sende mig en mail på christinesondergaard@roskilde-festival.dk