SPROGKRAV: Dansk eller engelsk
ALDERSKRAV: Min. 18 år
INDSATS: +100 timer
KONTAKT: rune.nielsen@roskilde-festival.dk
OM OPGAVEN
I Festival IT sætter vi it-udstyr op før festivalen. Din opgave bliver at trække netværkskabler til alt, hvad der skal bruge internet – fra ølboder til Orange Scene. Det kræver ikke IT-erfaring, men en praktisk og løsningsorienteret tilgang. Er du elektriker, håndværker eller lignende, er du ekstra velkommen!
Vagter: Primært 20.-21. juni og frem til åbning (forventet indsats: 100+ timer). En enkelt musikdag-vagt kan forekomme, men vi flekser, hvis du skal se en yndlingskunstner. Vagttid: Fra kl. 09:00 til opgaver er klaret.
Teamwork: Du er altid på vagt sammen med erfarne kolleger – aldrig alene. Søg gerne med venner!
OM DIG
Ingen erfaring? Intet problem! Vi lærer dig det. Du skal:
- Have lyst til praktisk teamarbejde.
- Kunne håndtere en tang og være omhyggelig med kabler.
- Være klar på et festligt fællesskab.
- Fysisk udholdenhed er en fordel (lange dage), men vi hjælper hinanden.
TILGÆNGELIGE RAMMER
Vores team tilbyder følgende:
- Vi tilbyder opgaver der kan løses ved nedsat hørelse.
- Vi tilbyder opgaver uden behov for at tale.
- Vi tilbyder opgaver uden behov for at skulle læse eller skrive.
- Vi tilbyder opgaver som foregår uden larm og høj musik.
- Vi tilbyder særlig tilknytning til leder eller anden frivillig.
- Vi tilbyder opgaver med begrænset kontakt til festivaldeltagerne.
- Vi tilbyder grundig og tålmodig vejledning til du føler dig tilpas i opgaven.
- Vi tilbyder et fællesskab uden alkohol i vores bagområde.
- Vi tilbyder mulighed for fleksibel vagtlængde efter aftale.
HVEM ER VI?
Festival IT er et team af frivillige, der sikrer, at alt tech virker, før gæsterne ankommer. Hos os får du:
- Oplæring og værktøj – ingen forhåndsviden nødvendig.
- Fællesskab – fester og hyggestunder før og under festivalen.
- Dedikeret HR-team – sørger for, du trives.
- Soveby ved Vor Frue – tæt på Indre Plads.
- Fuld forplejning under opbygning + drikkevouchers under musikdage.
- Årsfest og et unikt sammenhold – hvor alle er velkomne.
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Kontakt holdleder Rune Nielsen: rune.nielsen@roskilde-festival.dk
Forvent omkring en uges svartid.