SPROGKRAV: Dansk eller engelsk
ALDERSKRAV: Min. 18 år
INDSATS: +32 timer
KONTAKT: groen.rf@gmail.com
OM OPGAVEN
Vores ansvarsområde på Indre Plads omhandler port-kontrol i frivillige porte. Dvs. man tjekker for adgangsgivende armbånd og kommercielle tjek, dvs. drikkevarer og andet der medbringes ind på pladsen.
Vi har 4 vagter af 8 timer fordelt på 9 dage, så man har 2 vagter under First Days og 2 vagter under Main Days.
Hvis man er en gruppe, der gerne vil afsted sammen er det en mulighed da vi søger over 100 frivillige.
OM DIG
I portene har vi meget kontakt med både andre frivillige og almindelige deltagere på festivalen. Derfor er det vigtigt at du er udadvendt, smilende og social. Vi er med til at gøre festivaloplevelsen god for begge grupper. Af den grund er det vigtigt at vi har engageret frivillige, der er med til at sprede en god atmosfære og som gør det bedste vi kan for at løse opgaven.
TILGÆNGELIGE RAMMER
Vores team tilbyder følgende:
- Vi tilbyder mulighed for at sidde ned ofte under vagter
- Vi tilbyder opgaver som foregår uden larm og høj musik.
- Vi tilbyder mulighed for at blive ringet op ved spørgsmål om frivilligrollen før festivalen, hvis du sender dit telefonnummer til os i en mail.
- Vi tilbyder ekstra og tålmodig vejledning på opgaver ved behov.
HVEM ER VI?
Foreningen GRØN er dedikeret til at skabe et solidt fundament for unge i Holbæk Kommune, så de er godt rustet til at træde ind i voksenlivet med positive forudsætninger og muligheder. Foreningen bestræber sig på at støtte unge med økonomiske og sociale udfordringer gennem frivilligt foreningsarbejde, med udgangspunkt i indsatser med festival. Vi ønsker på sigt at forbinde unge med muligheder, ressourcer og organisationer i det bredere samfund, som kan hjælpe med at realisere deres potentiale.
I vores base er vores fællesskab og vi bestræber os på at lave arrangementer, der er med til at ryste de frivillige sammen og give dem en god oplevelse på festivalen. Det kan være at vi tager op og ser koncerter sammen, spiller banko med forskellige præmier eller noget helt tredje.
Vi sørger for at være nærværende for vores frivillige og man er altid velkommen til at tale med os og hænge ud sammen med os.
Du vil have fuld adgang til festivalen, forplejning under din vagt, mulighed for at oplade din telefon i basecamp og adgang til Volunteer Village.
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Skriv en motiveret ansøgning til groen.rf@gmail.com og så bestræber vi på at kontakte dig inden for 24 timer.
Vi glæder os til at modtage jeres ansøgninger og ser frem til en sommer med musik, fællesskab og frivilligt arbejde.