Supervisorer til Ankomst og Adgang

SPROGKRAV: Både dansk og engelsk er et krav

ALDERSKRAV: Min. 21 år

INDSATS:  +32 timer

KONTAKT: frivillig.ankomst-adgang@roskilde-festival.dk 

OM OPGAVEN

Som Supervisor for porte spiller du en central rolle i at sikre, at festivalen kører glat og at både frivillige og deltagere føler sig trygge. Du vil assistere din Manager med at lede og støtte frivillige i dit område – fra at sikre korrekt bemanding af portene til at håndtere uforudsete situationer.

Dine opgaver:

  • Assistere Manageren med at koordinere frivillige og sikre korrekt drift af portene
  • Være den primære støtte for frivillige, så de har den rette information og føler sig trygge
  • Sørge for at frivillige får pauser og er korrekt instrueret
  • Tilsikre, at alle arbejder i overensstemmelse med festivalens retningslinjer
  • Håndtere situationer og kommunikere med øvrige teams via radio

Fordele ved at være Supervisor:

  • Du får mulighed for at udvikle dine ledelsesfærdigheder
  • Du er en vigtig del af at skabe en god festivaloplevelse for alle
  • Du arbejder i et fantastisk team og får en central rolle på festivalen

OM DIG

Du og din Manager får tildelt et område på festivalen, og sammen vil I sikre, at arbejdet bliver udført effektivt. Det er et teamarbejde, hvor du både er leder og støtte for de frivillige.

  • Du er ansvarlig og kan tage initiativ, hvis der opstår problemer.
  • Du er kommunikativ og god til at støtte og vejlede andre.
  • Du arbejder godt under pres og kan håndtere uforudsete situationer.

HVEM ER VI? 

Under Ankomst og Adgang har vi, udover dig, mange andre frivillige i flere forskellige funktioner.

Vi dækker hele Roskilde Festival området, hvor vi administrere parkeringsområder, porte og ankomstområder. Flere har været med i mange år, og en del andre vil ligesom dig enten være helt nye eller blot have en enkelt eller to festivaler bag sig. Vi arbejder på, at give vores frivillige den bedste oplevelse så alle føler sig tryg og velkommen.

  1. Mari-Ann skriver "Endnu en fantastisk dag i Ankomst & Adgang. Dit fristed som frivillig, både når du er på vagt og når du ikke er."
  2. Ole skriver "Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Sammen fik vi sat vores præg på festivalen. Vi ses igen til næste år."
  3. Dorte skriver "Mine sko og jeg takker for en god festival (her er lagt et billede op af meget slidte sko). Her mødte vi en masse fantastiske mennesker. Måske ses vi til næste år."

    Du vil joine et unikt fællesskab og møde masser af nye og gamle venner, der både i løbet af året planlægger festival sammen men også én uge om året går sammen om at skabe et fantastisk oplevelsesrigt fællesskab.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Hvis du kunne tænke dig at være med til at skabe et fantastisk sammenhold og samarbejde med nye og erfarne frivillige i vores team hører vi rigtig gerne fra dig!

Send en mail hvor du fortæller:

  • Om dig selv
  • Hvad du laver til hverdag
  • Din motivation for at søge rollen
  • Hvad brænder du allermest for
  • Navn, telefonnr., mail

Skriv i emnefeltet: Ansøgning som Supervisor