Frivillige til driftsopgaver i Foodcourt

SPROGKRAV: Dansk eller engelsk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +24 timer

KONTAKT: foodcourt@roskilde-festival.dk

OM OPGAVEN

Tag dine venner med under armen og bliv en del af et godt fællesskab.

Man har tre vagter på tilsammen 24 timer (både dag og nat) i de officielle musikdage (1 vagt af ca. 4 timer, 2 vagter af ca. 10 timer).

For at boderne kan fokusere på det, de er bedst til; at lave mad og servere drikkevarer, sørger Team Foodcourt for alt det praktiske, som bl.a. følgende opgaver:

  • Tørre borde og bænke af
  • Samle og tømme skrald
  • Holde Foodcourts bagområde pænt
  • Føre adgangskontrol til Foodcourts bagområde
  • Åbne og lukke Foodcourt om formiddagen og natten
  • Hjælpe madboder og barer med lavpraktiske problemer
  • Skabe god stemning i Foodcourt og på frivilligholdet

OM DIG

Alle over 18 år med gå-på-mod er velkomne, om man er høj eller lav, kommer fra Danmark eller udlandet, har været på festival før eller ej - så længe man er klar til at tage fat. Ingen specielle erfaringer er nødvendige. Du skal dog kunne stå og gå i mange timer.

TILGÆNGELIGE RAMMER

Vores team tilbyder følgende:

  • Der er mulighed for adgang til vores område for kørestolsbrugere, eller andre med nedsat mobilitet.
  • Vi tilbyder opgaver der kan løses ved nedsat hørelse.
  • Vi tilbyder opgaver uden behov for at skulle læse eller skrive.
  • Vi tilbyder opgaver der foregår i et roligt tempo.
  • Vi tilbyder mulighed for, at du kan blive ringet op, hvis du har spørgsmål om frivilligrollen før festivalen. Send dit telefonnummer til os i en mail.
  • Vi tilbyder grundig og tålmodig vejledning til du føler dig tilpas i opgaven.

HVEM ER VI? 

I Team Foodcourt Drift er der højt til loftet, og masser af plads til sjov og fællesskab med nye og gamle venner på sit hold af ca. 20 frivillige. Som en del af holdet er man med til at skabe en god oplevelse for festivalens sultne og madelskende gæster.

Vi sætter en ære i at sørge for, at det er sjovt at være frivillig, og går meget op i at forkæle vores driftshold i Foodcourts bagområde, hvor der er plads til en pause og frivillighygge. Man får madbilletter og drikkebilletter, som man f.eks. kan bruge i Foodcourts boder.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Vil du og dine venner med? Skriv en mail til foodcourt@roskilde-festival.dk , og så fortæller vores søde HR-leder, Zennie, hvordan man kommer med på holdet.