SPROGKRAV: Dansk og Engelsk
ALDERSKRAV: Min. 18 år
INDSATS: Festival-medskaber (100+ timer)
KONTAKT: wienke.reimer@roskilde-festival.dk
OM OPGAVEN OG HVAD DU BLIVER EN DEL AF
Vi leder efter 2 personer der har lyst til at blive en del af vores stærke pantbods team. Teamet er præget af at navigere mellem logistisk planlægning, frivillig motivation og bæredygtige udfordringer. Vi har både brug for folk der har lyst til at være helt hands-on med praktiske opgaver ude på pladsen (levering af ting til pantboder) og opgaver der inkluderer strategisk planlægning (hvordan pant skal sorteres).
Dine vigtigste opgaver:
- Sikre driften af pantboderne, som er drevet af festivalens foreninger
- Samarbejde med naboteams for optimal festivaldrift
- Rekruttere flere frivillige, hvis der er behov
- Være tilstede ved fysiske møder i Roskilde
HVEM ER VI?
I Team Pant er vi blevet kåret som RF Heroes for fællesskab og innovation!
Juryen for RF Heroes skrev således "Igennem flere år har Team Pant fornyet og forenklet processer med digitale løsninger, til stor gavn for medfrivillige. Samtidig er deres fællesskab åbent og inkluderende – et sted hvor alle kan bidrage og vokse."
Vi søger dig, der:
- Har lyst til ansvar, projektledelse og fællesskab
- Kan holde overblik og har lyst til at prøve noget nyt
- Trives med rokering og nye opgaver hvert år
- Vil tage festivalstemningen med hjem og i hjertet
Hvad får du?:
- Unik mulighed for at få indflydelse og en festivalkarriere
- Mulighed for ledelsesudvikling
- Et enormt overblik over festivalen som helhed
- Erfaring med festivaldrift
- RF Heroes-fællesskab og festivalvenner for livet
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Klar på fleksibilitet, ansvar og Orange Feeling? Send din ansøgning eller et par linjer til os – eller spørg hvis du har mere på hjertet! wienke.reimer@roskilde-festival.dk
