SPROGKRAV: Dansk og Engelsk
ALDERSKRAV: Min. 18 år
INDSATS: Helårs-ansvarlig (300+ timer)
KONTAKT: luiza.scalco@roskilde-festival.dk
OM OPGAVEN OG HVAD DU BLIVER EN DEL AF
Responsible Refund er projektet, der støtter pantsamlerne under festivalen.
Vi er også er stærk community af meget passionerede frivillige, og vi hjælper hinanden hele vejen!
Som teamleder man må ofte have flere hatte på og hjælpe dér, hvor der er brug for. Det er et frivilligt projekt i en festival, der hele tiden udvikler sig – ændringer og nye behov opstår ofte. Som teamleder er du projektets hovedkontakt og træffer beslutninger sammen med dine teams.
Dine opgaver:
- Lede og støtte de tre ildsjæl-teams i planlægningen: deltage i månedlige møder, sparre og sikre fremdrift.
- Være i dialog med interne festivalteams (fx Camping, Team Pant, Security, Safety) og deltage i møder for at planlægge og drøfte emner relateret til pantsamlerne.
- Være i dialog med eksterne partnere, der arbejder med målgruppen året rundt: deltage i møder i migrationsnetværket med NGO’er, der arbejder med migrantgrupper.
- Hjælpe til, hvor det er nødvendigt for at få projektet gennemført – fx støtte rekrutteringsteamet med en plan, hvis rekrutteringen går langsomt.
- Rekruttere og onboarde nye ildsjæle.
- Varetage budget og godkende fakturaer.
- Være i kontakt med områdeleder og sikre, at alle lounge-elementer fremgår korrekt på kortet.
Hvad vi forventer af dig:
- Du behøver ikke erfaring specifikt med pantsamlerne, men du skal have erfaring (frivilligt eller professionelt) med at arbejde med en sårbar/marginaliseret målgruppe.
- Erfaring med ledelse – på arbejde, i frivilligt regi eller andet.
- Dit dansk behøver ikke være perfekt, men du skal kunne kommunikere på dansk, da det meste planlægning foregår på dansk.
- Der er stor fleksibilitet, men møder ligger typisk efter kl. 16, så du skal kunne deltage i møder sen eftermiddag/aften.
- Tilgængelig under festivalen – du har ikke vagter, men du deltager i nogle møder og er tilgængelig for sparring for dine teams. Du får en anderledes festivaloplevelse med masser af “behind the scenes”-indsigt.
- Du kan bevare overblikket, når det bliver hektisk, og er tryg ved at træffe beslutninger.
- Du er selvkørende og god til at identificere både dine egne og teamets opgaver. Der er altid mulighed for sparring, men du skal kunne arbejde meget selvstændigt.
HVEM ER VI?
Responsible Refund er en social indsats, der støtter, fejrer og repræsenterer pantsamlerne på festivalen. Pantsamlerne er en meget blandet gruppe med folk fra hele verden, der kommer til Roskilde for at arbejde rigtig hårdt med at samle pant. I Responsible Refund sikrer vi, at de får en god og værdifuld festivaloplevelse. Vi er et stort team med 12 ildsjæle og ca. 90 frivillige under festivalen.
Helt konkret:
- Vi driver THE BIG CHILL – en lounge, hvor pantsamlerne har gratis adgang til kaffe, mad, varme bade, massage, et sted at slappe af og mulighed for at oplade deres telefoner.
- Vi støtter også pantsamlerne på græs gennem vores outreach-team/frivillige, der hjælper ved pantstationer, på campingområderne og der, hvor der er behov.
- Vi repræsenterer gruppen i dialogen med mange interne teams som Camping, Team Pant, Security, Safety og Beredskab.
Hvad vi tilbyder:
- En spændende og motiverende frivillig stilling, hvor du gør en reel forskel for festivalens mest sårbare gruppe.
- Mulighed for at udvikle dig som teamleder i en dynamisk organisation som RF.
- De bedste festivalfrivillige – fra hele verden – som er supermotiverede for at hjælpe pantsamlerne.
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Skriv en motiveret ansøgning på maks. én side, hvor du beskriver:
- dine relevante erfaringer og kompetencer til rollen,
- din erfaring med Roskilde Festival (ikke et krav – men hvis du har, så nævn det),
- og din motivation for stillingen.
Send ansøgningen til luiza.scalco@roskilde-festival.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive – vi kan også aftale et opkald om stillingen. Send gerne hurtigst muligt, da vi lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
