Second Life Label

Second Life Label

Giver gammelt firmatøj nyt liv

Hvert år går tonsvis af firmatøj og merchandise til spilde – ofte ender det med at blive brændt – alene fordi logoerne ikke kan genbruges. Det mener Second Life Label er spild af både ressourcer og potentiale.

De indsamler overskydende firmatøj og giver det en makeover ved at dække de gamle logoer og trykke nye. På den måde kan mindre virksomheder få billigt, bæredygtigt merchandise – uden at der skal produceres nye tekstiler.

Deres mål er at gøre branding cirkulært. De hjælper med at mindske tekstilspild, spare penge for små virksomheder og inspirere flere til at tænke kreativt omkring genbrug. Second Life Label handler ikke kun om tøj, men om at ændre mindset og skabe grønnere brandingstrategier for alle typer virksomheder. 

Vil du vide mere?