Generelle vilkår for køb- og levering af Roskilde Festival-billetter

Indledning

Følgende købs- og leveringsbetingelser finder anvendelse for billetkøb, du foretager via Foreningen Roskilde Festivals hjemmeside, roskilde-festival.dk, eller via Ticksters billetsystem.   

Når du foretager billetkøb, accepterer du derfor samtidig: (i) de følgende købsvilkår (herefter kaldet “Betingelserne”); (ii) eventuelle særlige vilkår, der gælder for et specifikt produkt og/eller arrangement; (iii) øvrige vilkår fra Roskilde Festival som arrangør; samt (iv) alle vilkår fra spillestedet og festivalområdet, herunder regler for adgang og sikkerhed. 

1: Hvem er vi, og hvordan kontakter I os? 

Koncertbilletter sælges af Foreningen Roskilde Festival (herefter Arrangøren):

Foreningen Roskilde Festival 
Rabalderstræde 7, 4.1 
4000, Roskilde  
CVR.nr: 39122715 
info@roskilde-festival.dk
+45 46366613

Tickster er indehaver af billetsalgssystemet, hvor Arrangøren kan sælge billetter til kunder (herefter omtalt som Kunden). Tickster står for den tekniske formidling, mens Arrangøren har det fulde ansvar for arrangementet. Tickster er dermed ikke ansvarlig for arrangementets indhold, afholdelse eller eventuelle tab i forbindelse hermed. 

Spørgsmål vedrørende arrangementet henvises til Arrangøren, jf. kontaktoplysninger ovenfor.

2: Kundens ansvar ved bestilling 

  • Kunden skal kontrollere, at indkøbskurven har det rigtige indhold, inden bestillingen gennemføres.
  • Kunden er ansvarlig for, at de oplyste kontakt- og betalingsoplysninger, er korrekte.
  • Kunden skal kontakte Kundeservice i god tid, hvis kvitteringsmail ikke modtages.
  • Kunden kan altid tilgå sit køb via https://my-ticket.roskilde-festival.dk eller https://download.tickster.com

Bemærk! Der er ingen fortrydelsesret på billetter til Roskilde Festival, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, fordi der er tale om et fritids-/kulturarrangement, der afvikles på en bestemt dato, jf. også nedenfor.

3: Personoplysninger 

Personoplysninger behandles i overensstemmelse med GDPR og Roskilde Festivals politik for håndtering af personoplysninger. Se den til enhver tid gældende Persondatapolitik.

4: Priser og kampagner

Alle billetpriser angives i totalbeløb inkl. moms og gebyrer (med undtagelse af Smart Tickets, se 11.1). Eventuelle prisændringer påvirker ikke allerede gennemførte køb. Kampagner og rabatkoder kan være tidsbegrænsede og kan annulleres ved misbrug. 

5: Billetgavekort 

Billetgavekort gælder kun til køb af festivalbilletter og kan ikke anvendes til køb af andre produkter. Billetgavekort er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen. Kun billetgavekort solgt til private forbrugere kan kræves ombyttet til kontanter, og kun efter de gældende regler. Billetgavekort kan herefter ombyttes indtil et år efter gyldighedsperiodens udløb, og Arrangøren forbeholder sig ret til at opkræve gebyr ved ombytning i gyldighedsperioden.

6: Betaling 

Arrangøren accepterer følgende betalingsmetoder:  

  • VISA 
  • Dankort
  • Mastercard 
  • American Express
  • MobilePay
  • Apple Pay 

7: Sikkerhed 

Tickster arbejder for at sikre trygge køb og kan foretage manuel kontrol af ordrer ved mistanke om misbrug.

8: Fortrydelsesret og returnering 

Der er ingen fortrydelsesret på billetter til Roskildefestivalen, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, fordi der er tale om et fritids-/kulturarrangement, der afvikles på en bestemt dato.  

Køb af billetter er dog omfattet af købelovens reklamationsret. Klager kan rettes til Roskilde Festival. 

Hvis enighed ikke opnås, kan forbrugere klage til:  

Forbrugere i andre EU-lande kan indgive klager via EU’s online klageportal (https://consumer-redress.ec.europa.eu/). 

9: Aflyst arrangement / tilbagebetaling 

Hvis festivalen aflyses, refunderer Arrangøren billettens pris, eller tilbyder ombytning til et senere arrangement. Refundering sker til det anvendte betalingsmiddel. Krav forældes efter de almindelige regler, typisk 3 år fra aflysningen. 

Ved et aflyst arrangement tilbagebetales gebyrer, som er betalt i forbindelse med købet af billetten, dog ikke.

9.1: Ekstraordinære begivenheder (force majeure) 

Arrangøren er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse, som skyldes forhold uden for vores rimelige kontrol, herunder – men ikke begrænset til – brand, krig (herunder hybridkrig), terror, strejke, lockout, epidemier, naturkatastrofer eller myndighedspåbud.  

Hvis sådanne forhold nødvendiggør aflysning, vil billetten blive refunderet i henhold til betingelserne ovenfor.  Eventuelle andre udgifter forbundet med deltagelsen i festivalen erstattes imidlertid ikke.  

Ved afbrydelse eller væsentlige ændringer efter start kan eventuel refundering eller forholdsmæssigt afslag afhænge af de konkrete omstændigheder.

10: Annullering af billetter 

Arrangøren kan annullere ordrer og/eller spærre billetter ved misbrug, fx spekulativt videresalg eller svig. Personlige billetter må ikke overdrages uden forudgående navneændring via officiel proces (kan være gebyrbelagt). Refundering sker kun til den oprindelige køber. 

11: Vilkår for forskellige billettyper 

11.1: Smart Ticket (Partoutbillet betalt i rater) 

  • Smart Ticket er en Partoutbillet, hvor betalingen deles i rater over en aftalt periode. Kunden giver i forbindelse med købet samtykke til, at raterne trækkes af det registrerede betalingskort, og billetten udstedes først, når alle rater er betalt. Betaling af rater til Smart Ticket varetages af Klarna. 
  • Den samlede billetpris – når alle rater er betalt – svarer til en almindelig partoutbillet. Dog opkræves et ikke-refunderbart administrationsgebyr, som vil fremgå af ordren inden endeligt køb. 
  • Ved Smart Ticket stiftes ingen gældsforpligtelse til at betale raterne. Købsaftalen er først endeligt bindende, når sidste rate er betalt. Hvis ikke alle rater betales inden for perioden, kan billetten derfor ikke udstedes. Kunden vil i så fald få tilbagebetalt den samlede sum af de rater, Kunden har indbetalt, kun fradraget det ikke-refunderbare administrationsgebyr.   
  • Kunden giver samtykke til gentagne korttræk ved ratebetaling. Kunden skal sikre, at betalingsoplysninger er gyldige. 

11.2: Making a Bigger Change billet (Partout billet med donation) 

  • Ved køb af Making a Bigger Change billet tillægges billetprisen en donation på 200 DKK til Roskilde Festivals almennyttige formål.
  • Donationens fremgår tydeligt ved købet og kræver kundens samtykke.
  • Donationer er ikke-refunderbare, heller ikke ved aflysning. Selve billetten refunderes efter reglerne i “Aflyst arrangement / tilbagebetaling”.

11.3: Børnebilletter 

  • Roskilde Festival tilbyder børnebilletter til børn mellem 10-14 år i følge med en, af barnet, bekendt voksen, med en gyldig billet.
  • Børn under 10 år har gratis adgang i følge med en voksen med en gyldig billet.
  • Børnebilletter kan ikke opgraderes til voksenbilletter.
  • Der kan gælde særlige adgangsbegrænsninger af hensyn til sikkerhed. 

11.4: Handicap- og særlige billetter 

Roskilde Festival tilbyder særlige billetter og pladser til gæster med handicap, herunder kørestolsbrugere. Disse pladser er kun gyldige for den tiltænkte bruger. Misbrug kan medføre annullering uden kompensation. 

12: Leveringsmetode 

Når arrangement og antal billetter er valgt, vil Kunden få leveret billetterne digitalt via e-mail eller via sin profil i Arrangørens app. Bemærk: Arrangøren påtager sig intet ansvar for, at billetten måtte være utilgængelig af årsager, der ikke kan henføres til tekniske forhold på Arrangørens side. Der kan heller ikke gives nogen garanti for, at Arrangøren vil kunne gøre billetten tilgængelig igen. Arrangøren vil dog – i det omfang det er muligt – forsøge at bistå Kunden med at genetablere adgangen til billetten, forudsat at Kunden kan fremvise gyldigt ID, som stemmer overens med de registrerede profiloplysninger. 

Oplever Kunden problemer, kan Arrangøren kontaktes på info@roskilde-festival.dk

13. Billetoverførsel og videresalg 

Billetter kan alene overføres/overdrages og videresælges via Arrangørens officielle overførsels-videresalgstjeneste på Arrangørens officielle platforme. Overdragelse via screenshot/PDF er ugyldig.  

Ved videresalg må prisen på billetten ikke overstige den oprindelige købspris (pålydende værdi). Når en billet er solgt via videresalg, annulleres den oprindelige billet, og der udstedes en ny gyldig billet til køberen. Billetter kan videresælges op til 48 timer før eventstart. Der kan gå op til fem hverdage inden beløbet for en videresolgt billet overføres på sælgerens konto.  

Arrangøren forbeholder sig ret til at annullere en billetoverførsel/et videresalg ved mistanke om misbrug, svindel, lovbrud, svig eller i øvrigt overtrædelse af disse købs- og leveringsbetingelser. 

Eventuel refundering tilfalder den, der har købt billetten. 

Bemærk, at tjenesten med videresalg er endnu ikke i drift, men forventes lanceret senest i 1. kvartal 2026.

14: Vilkår for armbånd 

Når du ankommer til festivalpladsen, vil du få din billet ombyttet til et festivalarmbånd. 

Det er et krav, at du bærer et gyldigt festivalarmbånd, når du befinder dig på festivalpladsen. 

Ophold på pladsen uden gyldigt armbånd vil medføre en afgift på 4.500 kr. 

Dit armbånd er personligt og må ikke deles med eller overdrages til andre, selvom det er påsat på en måde, der gør det muligt. Armbåndet må heller ikke modificeres, klippes, syes eller på anden måde ændres.  

Overdragede armbånd eller armbånd, der er modificerede, er ikke gyldige, og gæster, der bærer armbånd, som er overdraget eller modificeret, vil blive bedt om at forlade festivalpladsen.

15: Adfærdsregler 

Ved deltagelse i selve festivalen forventes Kunden altid at følge personalets anvisninger og at overholde festivalens regler for adfærd og sikkerhed. I festivalreglerne beskrives reglerne for visitation/kontrol, forbudte genstande, uønsket adfærd, ID-krav for mindreårige og rygning.

Overtrædelser af festivalreglerne kan medføre bortvisning uden refundering.

Bemærk! Af sikkerhedsmæssige årsager er der videoovervågning flere steder på festivalpladsen. Optagelserne deles løbende med Midt- og Vestsjællands Politi og slettes senest efter 30 dage. Se Persondatapolitikken.

16: Ansvarsbegrænsning 

Medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning, er Arrangøren ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, datatab eller følgeskader. 

17: Ændringer i vilkår 

Arrangøren kan løbende opdatere disse købs- og leveringsbetingelser. Ændringer påvirker ikke allerede indgåede købsaftaler, medmindre ændringer er påkrævet af lovgivning eller myndighedsforhold. Den til enhver tid gældende version findes på Roskilde Festivals hjemmeside.

18: Kundeservice 

Kundeservice kan kontaktes via support@tickster.com, https://support.tickster.com/hc/ eller på +45 (0) 322 37 000. For spørgsmål om festivalen kan Roskilde Festival kontaktes direkte på info@roskilde-festival.dk eller +45 46 36 66 13. 

19: Driftsafbrydelse 

Arrangøren og Tickster tilstræber sikker oppetid af billetsystemet. Uafbrudt adgang kan dog ikke garanteres. Arrangøren og Tickster er derfor ikke ansvarlig for driftsforstyrrelser eller tekniske problemer, der indebærer midlertidig blokering af mulighed for at købe billetter ved eksempelvis mange i kø og/eller mange køb på samme tid. Er købet af en billet dokumenteret gennemført, vil vi dog sikre, at billetten leveres – eventuelt alternativt om nødvendigt. 

Revision 2025-10-28 – gældende for koncert- og festivalarrangementer afholdt af Roskilde Festival.