Henrik.ARUM1168 1600Px

Download vores app, og bliv klædt på til festival

20.06.2024Festivalen

Roskilde Festival-appen er din trofaste ledsager på festivalen. Har du ikke downloadet appen endnu, får du her et overblik over alt det, som du går glip af

Med Roskilde Festival-appen får du tunet mobilen med alle de nødvendige funktioner til den vildeste festivaluge - som kun er få dage væk! I appen gemmer sig blandt andet dit festivalkort, din Wallet og din tidsplan, så du nemt kan finde dine produkter og nå frem til alt det, du bare ikke må misse.

I videoen herunder kan du se et udpluk at de funktioner, appen byder på:

PLAY

Opsummering: vores app er din trofaste følgesvend, der leverer alle de vigtigste informationer til din festivaloplevelse. Men i appen får du også rig mulighed for at gå på opdagelse: 

Henrik Arum

Find guides og nyheder hele ugen

Under festivalen kan du læse guides og vigtige nyheder om programmet, festivalbyen, kunsten, oaserne, maden og meget mere. Er du frivillig, er det også her, du finder nyheder, der er vigtige for dig. Allerede nu ligger de første guides klar – og vi opdaterer hele tiden, så du altid ved, hvad der rører sig på RF24. 

Få eksklusivt indhold med Orange Orbit

Du får endnu flere fordele ved at oprette en profil. I appen finder du nemlig en genvej til Orange Orbit, hvor der gemmer sig eksklusivt indhold som for eksempel pre-access til pit-armbånd og spændende sneak peeks. Hvis det lyder som noget for dig, skal du blot downloade appen og oprette en profil. Og den er gratis. 

Hold mobilen i live med en Volt-oplader

Undgå, at mobilen dør, mens du holder dig opdateret i appen – og holder gang i fælleschatten med dine venner: bestil en Volt-oplader, så du kan oplade mobilen på farten.

Med Volt Charging Service kan du nemt oplade mobilen, så snart der er brug for det. Du finder opladeren i shoppen sammen med vores andre festival-essentials.