Ngwaka Son Systéme må desværre aflyse deres koncert på Roskilde Festival. Bandet skriver, at de trods samarbejde med myndighederne i hjemlandet ikke har kunnet opnå visum i tide – som følge af de aktuelle politiske forhold i Congo.
I stedet kan du opleve Bissesvinet – det højenergiske, uhellige samarbejde mellem Bisse og eksperimentaltrioen SVIN – på Gaia torsdag 3. juli kl. 21.00.
Glæd dig til en koncert, der blander jazz, støj og messende profetier i et teatralsk og grænseoverskridende udtryk.