Godmorgen! Sover campen stadig, eller kribler det allerede i kroppen efter at komme i gang? Heldigvis er Kunst og Aktivisme-programmet i fuld gang over hele pladsen, og du kan kaste dig hovedkulds ud i det allerede nu.
Hele festivalen lige ved hånden
Hver dag under Roskilde Festival kan du gå på opdagelse i nye interviews, guides, anbefalinger og historier på roskilde-festival.dk og i appen.
Her finder du inspiration til din næste koncert, møder kunstnerne bag musikken og kommer tættere på alt det, der sker foran, bagved og mellem scenerne.

På ægte højskolesangsmanér inviterer Mellemfolkeligt Samvirke til fællessang på Dancefloor, hvor den dansk-kurdiske musiker Luna Ersahin, forsanger i AySay, guider dig gennem varme, vibrerende vokaløvelser. Ingen erfaring, ingen skam og pyt med de falske toner. Her smelter din stemme sammen med alle de andres.
Korøvelserne i dag og i morgen er en blid generalprøve. På torsdag vokser det hele til en fredskor-koncert på Fauna, hvor Luna Ersahin og Annisette fra Savage Rose løfter taget sammen med unge stemmer fra Palestinian/Jewish Alliance.
Søndag 28. juni & mandag 29. juni kl. 11.00, Dancefloor
Torsdag 2. juli kl. 11.15, Fauna

Kan du male fred? Det kan du i hvert fald prøve kræfter med. Hvert år samler Roskilde Festival verdensklasse graffiti-malere – heriblandt The Piece for Peace Movement, som har udsmykket Skate-scenen.
Søndag afholder de Global Piece for Peace Day, hvor du – med en spraydåse i hånden – er med til at bringe et fælles fredssymbol til live. Dit lille farvestrejf bliver en del af hundredvis af andres, både her og på lærreder verden over.
Søndag 28. juni kl. 11.00, Skate
Gå på opdagelse i festivalens graffiti: @rfgradd_official

En ufo fyldt med aliens lander på campingpladsen, og du er inviteret ombord. Bag det sci-fi-skæve setup står Unge for Statsborgerskab – og aliens er ikke tilfældigt valgt: Op mod 80.000 unge er født og opvokset i Danmark, men lever med et "alien's passport”, uden dansk statsborgerskab. Sæt dig ned, lyt og spørg løs.
Mandag forvandler de Dancefloor til kæmpe-brætspillet Vejen til dansk pas. Men her er det dig, der er brikken. Du rykker frem og tilbage, rammer benspænd og mærker på egen krop, hvordan regler former vores muligheder.
Søndag 28. juni kl. 12.00, The Yard
Mandag 29. juni kl. 12.30, Dancefloor

Når eftermiddagen sætter ind, og benene trygler om en pause, så træd ind i det sanselige rum Rehearsals of Belonging 2.0 ved The Yard. Her guider den polske kunstner Arobal dig gennem sessionen B.Y.O.B. "Medbring din krop, dine grænser og dit bankende hjerte," lyder opfordringen til workshoppen i radikal venlighed og rumlig bevidsthed. Bevæg dig langsomt, og mærk efter, hvad du og de andre har brug for.
Nysgerrig på mere? Arobal byder også på Queer Meditationer mandag kl. 11.00 og Whisper Whisper tirsdag kl. 15.00 samme sted.
Søndag 28. juni kl. 15.30, Rehearsals of Belonging (ved The Yard)
Mandag 29. juni kl. 11.00, Queer Meditationer
Tirsdag 30. juni kl. 15.00, Whisper Whisper
Find de præcise placeringer, tider og resten af Kunst & Aktivisme-programmet i Roskilde Festival-appen.
