Lagkage Deathrace
Ny!

LAGKAGE DEATHRACE

TIRSDAG 30. JUNI

Skate, fart og lagkage – én disciplin, flere måder at vinde på

  • Tirsdag 30. juni
    16.00, Skate

Hal 12 præsenterer Lagkage Deathrace. Kig forbi skateparken og oplev en disciplin, hvor skateboard, tempo og lagkagebygning smelter sammen – som Bagedysten med ild i. 

Tilmelding foregår på dagen 30 minutter før start, og du stiller op i hold af to. Der gives point for udseende, smag og hurtighed, så her gælder det både om at køre stærkt og bygge en lagkage, der holder. Vær med – eller stil dig klar og hep. 

Hal 12 er en skate- og eventhal i Roskilde og et fællesskab for frivillige og skatere i alle aldre. De står bag skateparken på Roskilde Festival og har været med til at holde den i live. Da Darup Skatepark var truet af nedrivning, gik frivillige fra Hal 12 sammen og byggede den op igen. Et fællesskab, der viser, hvad man kan få til at ske, når man løfter i flok.