- Søndag 28. juni12.00, Re:Act
I Patricia Sherpas danseskole er alle uanset niveau inviteret til at mærke danseglæden helt ud i tåspidserne. Med god plads til mod, energi og fællesskab giver Patricia Sherpa dig følelsen af at eje dine bevægelser.
Selv bevæger Patricia Sherpa sig frit mellem alle stilarter og kulturer. Med nysgerrighed som drivkraft blander hun k-pop og hiphop med elementer fra afro (azonto), dancehall og sætter sine egne kreative aftryk. På scenen deler hun ud af samme kraft og begejstrer publikum.
Bag Re:Act står Rapolitics, Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder, støttet af Tuborgfondet.

