- Søndag 28. juni12.00, Grow
Vær med til at lave et fælles måltid i Grow med afgrøder fra området. Her kan du hakke, røre og smage undervejs – uanset om du har prøvet det før eller ej. Samtidig åbner vi for en samtale om vores madsystemer og de valg, vi træffer omkring mad.
Aktiviteten faciliteres af Ida Emilie Rossen fra Team Grow, som arbejder med fællesskab, mad og dyrkning i festivalens have.
Grow er et nyt oplevelsesrum på Roskilde Festival, hvor mad, dyrkning og fællesskab mødes. Her kan du gå på opdagelse i vores festivalhave, deltage i workshops og opleve, hvordan råvarer, håndværk og samtaler kan bringe mennesker sammen. Grow er et sted, hvor du kan være med, lære noget nyt og tage en pause fra festivalens tempo.

