- Søndag 28. juni23.00, Cinema
De legendariske hustler-tvillingerne Smoke og Stack vender pludselig hjem til deres racediskriminerende hjemby i de amerikanske sydstater for at starte på en frisk. De vil åbne en juke joint, hvor de - og andre farvede - kan danse, drikke og spille musik. Men på deres åbningsaften ankommer en hvid folkemusiktrio af den ondskabsfulde slags, man slet ikke har lyst til at lukke ind i sin joint.
Michael B. Jordan spiller over for, ja, Michael B. Jordan i den Oscar-vindende vampyr-banger, der er både sexet, blodig og hamrende musikalsk. En øjeblikkelig, moderne klassiker i vampyrfilmenes rige filmhistorie.
Filmen vises med engelske undertekster.
Spilletid: 127 minutter
Cinema er Roskilde Festivals biograf, som vender tilbage i 2026 efter 13 år. Her kan du under First Days opleve både nye spillefilm, dokumentarer og særlige nattevisninger. Programmet til Cinema er tilrettelagt af Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole og skabt i samarbejde med CPH:DOX, Europa-Parlamentet, The Why Foundation, RoskildeBio.nu og Den Danske Filmskole.
“Sinners” vises i partnerskab med Filmskolen.

