ANANSIS WEB 16X9

Anansi's WebINT

Flere shows

Dans med djævlen når den internationale duo ’Anansi’s Web’ bringer caribisk karneval til Roskilde Festival

  • Onsdag 3. juli
    23.40, Platform
  • Lørdag 6. juli
    22.00, Platform

Der er smæk på alle sanser, når kunstnerduoen Anansi’s Web præsenterer det nye performanceværk 'Dimanche', som er skabt særligt til Roskilde Festival.

Med bankende bas, calypso og store maskeradekostumer skaber de et heftigt og turboladet rum.  Anansi’s Web vil udforske folkloretraditionerne i caribisk karneval, lydsystemer og hvilken genklang, de har i nutidens hiphopkultur.

I en eksplosion af lyd og bevægelse fokuserer 'Dimanche' på Jab Jab, et caribisk symbol på politisk modstand, der både vil friste og forurolige publikum. Denne hypnotiske figur, der også bærer navnet Melasse Djævlen, bliver ofte afbilledet ved, at karnevalsdeltagere smører sig ind i melasse og bærer horn.

"Dimanche" sætter fokus på den caribiske karnevalskultur som både en euforisk fejring og som et rum for kollektiv politisk modstand. Her bliver sædvanlige regler bøjet eller brudt, og konventionelle sociale hierarkier og begrænsninger bliver sat ud af spil.

Bag Anansi's Web står den britiske multidisciplinære kunstner Curtly Thomas, der med sine værker, som forener musik og performance, har etableret sig som en af tidens stærke stemme. Den anden del af duoen er kunstneren og produceren Nelta Kasparian, der har rødder i Frankrig og Guadeloupe, hvis værker ofte kredser om musik, klub- og karnevalskultur.

Dimanche er produceret af Roskilde Festival i samarbejde med Haus der Kunst, München.