- Søndag 29. juni18.00, Dancefloor
House of Fruits indtager Dancefloor med en ekstravagant performancefest, hvor drag, dans og dekadence smelter sammen i et saftigt mix. Glæd dig til en aften med disco-pop, drag-queens, frække gags, spontane performances, legende koncerter og masser af overraskelser.
Sæt kroppen fri til klubbens rytmer og oplev, hvordan årtiers queerkultur og -musik fejres med farverig power og playfulness. Aftenen byder på dragqueens, sangere, dansere, DJs og club kids – og du er inviteret med til festen, der er lavet specielt til Dancefloor!
House of Fruits begyndte i 2018, da fire queers gik sammen om at etablere Københavns lækreste og sødeste kollektiv af drag queens og club kids. De elsker at danse, optræde, DJ og løfte deres lokale hood. Med oprindelse fra Montréal, London, South Dakota og Berlin bringer hvert medlem af den udvalgte familie unik inspiration til deres fælles kreative univers.