Mellemfolkeligt Samvirkerf25 Website 16X9 7.Rul A&A20

Mellemfolkeligt SamvirkeDK

MANDAG 30. JUNI

Vær med til at skabe et kæmpe puslespil for fred

  • Mandag 30. juni
    Aktivisme: Puslespil For Fred, 11.30, Dancefloor

På årets Roskilde Festival inviterer Mellemfolkeligt Samvirke dig til at være med til at skabe et kæmpe, fælles puslespil med et klart budskab: FRED ER NOGET VI BYGGER SAMMEN.

Sammen sender vi et budskab til verden om, at freden ikke kan sikres med våben og soldater alene. Der skal mere til. En varig fred må skabes af folket nedefra. Med AKTIVSME: PUSLESPIL FOR FRED kan du være med til at understrege vigtigheden af folkelig mobilisering og fællesskab i arbejdet for en mere fredelig verden.

På festivalen vil vi designe og samle billedet som et puslespil, for det er sådan, freden skabes – af mennesker, der i fællesskab får brikkerne til at passe sammen i et større billede. Samtidig filmes processen, og der er mulighed for at blive interviewet om, hvad fred betyder for dig, eller du kan skrive budskaber om håb og fred, som indsamles og deles på sociale medier.

Slut dig til os, og send et stærkt budskab til verden om, at vi er mange, der er parate til at stå sammen og skabe en fremtid med fred.

Mellemfolkeligt Samvirke er en bevægelse, der kæmper for en mere retfærdig og bæredygtig verden – en verden uden diskrimination, klimakriser og fattigdom. Organisationen arbejder i Danmark og i mere end 45 lande verden over.