SHAMELEZZ DRAG SHOW 16X9

SHAMELEZZ DRAGSHOWDK

TIRSDAG 2. JULI

Flamboyant diversitetsfejring med drag, normkritik og medrivende live-musik

  • Tirsdag 2. juli
    22.15, Eos

Træd ind i et magisk rum, hvor skammen er smidt uden for døren og der spredes normkritisk glitter over publikum. Når Shamelezz Dragshow indtager Roskilde Festival, er der dømt spektakulær fest i en blanding af drag, aktivisme og stærke musikalske performances. 

Oplev ikoniske navne som dansedronningen Philipina, trans-divaen Danica Dimefox, det komiske stortalent Britney Corvette samt Diana Diamond, der er vinder af årets drag performer i Danish Rainbow Award og kendt som en af performerne i Frederiksberg Biblioteks dragshow for børn. 

Showet byder også på medrivende live-musik fra den nonbinære palæstinensiske kunstner Elijah Kashmir, hvis musik på stærkt personlig og eksperimenterende vis udfordrer normative forventninger, samt Darling – aka Kristoffer Eriknauer – der med inspiration fra house og hiphop skaber sit eget særegne udtryk. 

Shamelezz har med Mizz Privileze som skaber og vært vokset sig til en vigtig platform for performere med både humor og kant siden grundlæggelsen i 2021. Mizz Privileze indtager selvfølgelig også rollen som vært, når Shamelezz Dragshow gæster Roskilde med et storslået show, der samler en række markante skikkelser i en mangfoldig fejring.