THE STAPLES JR. SINGERS 16X9

Staples Jr. SingersUS

TORSDAG 4. JULI

Fænomenal genfødsel af rå og passioneret gospelgruppe

  • Torsdag 4. juli
    12.00, Gaia

Gospelmusikkens ekstatiske spiritualitet møder en rå bluesfornemmelse, når det legendariske familieensemble Staples Jr. Singers bringer deres enestående repertoire til live på Roskilde Festival.  

Med rødder i Mississippi var gruppen i 70’erne fortrop i en bevægelse af soul- og gospelmusikere, der brugte gospelmusikkens traditioner til at formidle barske fortællinger og dokumentere social uretfærdighed. De sang om hvad de så omkring sig – om racisme, borgerrettigheder og fattigdom. Og det eneste album, de nåede at udgive, kogte i sin titel kampen for social retfærdighed ned til det insisterende spørgsmål: When Do We Get Paid

Albummet udkom i 1975, mens de eneste af den daværende gruppes nulevende medlemmer endnu var teenagere. Da David Byrne genudsendte i 2022 genudsendte albummet på sit Luaka Bop-label, nåede bandets passionerede soul dog ud til nye lyttere, og i år vender Staples Jr. Singers tilbage med første nye plade i et halvt århundrede. 

Pladen har de selvfølgelig med, når de gæster Roskilde med deres sjælfulde sange og gospelprægede vokalharmonier, der stadig lyder forbløffende vitale.