TARAWANGSA SUNDA LUGINA 16X9

Tarawangsa Sunda LuginaID

LØRDAG 6. JULI

Tranceskabende møde mellem rituel dans, shamanisme og javanesisk strengespil 

  • Lørdag 6. juli
    12.00, Gaia

På årets Roskilde Festival åbnes en portal ind i dybe traditioner og ritual musik fra Rancakalong i det vestlige Java, når Tarawangsa Sunda Lugina optræder.  

Ensemblet, der består af de to instrumentalister Pak Pupung Supena og Pak Tahya samt et hold dansere og en shaman, der guider ritualet, skaber en unik og tranceskabende oplevelse med rødder i deres landsbys kultur. Musikken og dansen hylder på ceremoniel vis den javanesiske frugtbarhedsgudinde Nyimas Pohaci og har traditionelt fungeret som taksigelse efter en god høst.  

Musikken, der karakteriseres af de traditionelle strengeinstrumenter Rebab Tarawangsa og Kacapi Tarawangsa, er gået i arv i mange generationer. Både musikken og dansen knytter på flydende vis fortid og nutid sammen i et tranceskabende rum, hvor performerne på én gang giver plads til egne følelser og erfaringer, men også fungerer som medier for fortidens ånder, der sender budskaber til nutiden.  

Gå ikke glip af denne enestående chance for at opleve de gamle ritualer, hypnotiske dansere og smukke klange på Roskilde til sommer.