USERS 16X9

USERSDK

TIRSDAG 2. JULI

Punkånd og antikapitalistisk lyrik i eksplosiv og medrivende forening

  • Tirsdag 2. juli
    16.15, Eos

Helt i ånden fra den punkarv, som de trækker på, kalder USERS selv deres musik for et “wake-up call”. Man ruskes da også hurtigt vågen af de samfundskritiske tekster, der leveres på en bund af støjende guitarer og nærmest dansable post-punk rytmer, som hurtigt har gjort det københavnske band til et varmt nyt navn på den danske punkscene.  
 
USERS gør tingene på deres egen måde, og i det, som de selv har døbt bandets første fase, har de arbejdet med at udfordre det klassiske koncertformat med en række intense shows, ligesom de har dokumenteret deres frenetiske nerve gennem en række fantastiske live-sessions, der har betonet bandets dedikation til koncertoplevelsen.  

I 2024 har de bekendtgjort, at de træder ind i en ny fase. Det involverer bl.a. udgivelsen af deres debutsingle, “WHY CANT IT FUCKING CHANGE?”, hvor bandets anti-kapitalistiske kampånd holdes i hævd. 

Vi kan ikke vente med at se, hvordan bandets nye fase udvikler sig, men én ting er sikker: Bandets dedikation til at skabe en medrivende rusketur af en live-oplevelse er intakt.