Frivillige til madboden Skiburgeren

SPROGKRAV: Dansk eller engelsk

ALDERSKRAV: Min. 15 år

INDSATS: +24 timer

Mulighed for seniorvilkår fra 65år. Som senior udgør din indsats 75 % af de normale timer. Skriv i ansøgningen, hvis du er 65år+ og ønsker at søge seniorvilkår.

KONTAKT: klausvl09@gmail.com

Ansøg her

OM OPGAVEN

Som frivillig kan du indgå i alle faser af fremstillingen af vores kendte skiburgere. Det er lige fra tilberedning af råvarer og stegning af bøffer til fremstilling af burgere. Vi har også en række hjælpefunktioner som rengøring og oprydning i og udenfor boden.

OM DIG

Du kan indgå i forskellige teams, som varetager forskellige opgaver, og du skal derfor være indstillet på at samarbejde med andre. Arbejdspresset svinger meget og går fra hektisk aktivitet til pauser i vores hyggeområde, hvor du kan slappe af sammen med de øvrige frivillige.

TILGÆNGELIGE RAMMER

Vores team tilbyder følgende:

  • Vi tilbyder opgaver der kan løses ved nedsat hørelse.
  • Vi tilbyder opgaver uden behov for at tale.
  • Vi tilbyder opgaver uden behov for at skulle læse eller skrive.
  • Vi tilbyder mulighed for, at du kan blive ringet op, hvis du har spørgsmål om frivilligrollen før festivalen. Send dit telefonnummer til os i en mail.
  • Vi tilbyder opgaver med begrænset kontakt til festivaldeltagerne.
  • Vi tilbyder grundig og tålmodig vejledning til du føler dig tilpas i opgaven.
  • Vi tilbyder mulighed for fleksibel vagtlængde efter aftale. 

HVEM ER VI? 

Roskilde Skiklub har i mere end 40 år har drevet Skiburgerboden på Roskilde Festival. Overskuddet fra festivalen bruger vi bl.a. på tilbud om skiundervisning på alle vores skiture og til støtte af vores familieture i vinterferien.
Som frivillig i Skiburgeren får du fri forplejning, når du er på vagt. Når du ikke er på vagt, kan du købe burgere og drikkevarer til medarbejderpris. I år udvider vi også vores medarbejderområde, så der bliver bedre muligheder for at slappe af i pauserne.
Fredag og lørdag byder vi på laks med rösti og salat til alle frivillige i boden. 

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Du kan finde oplysninger om hvordan du tilmelder dig, på skiklubbens hjemmeside: roskildeskiklub.dk
Her er der også mailadresser til vores ansvarlige for tilmeldinger.