Frontstage frivillige til scenerne

SPROGKRAV: Dansk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +24 timer eller +32 timer

KONTAKT: frivillig.programsikkerhed@roskilde-festival.dk

OM OPGAVEN

Vil du være med til at skabe en sikker og mindeværdig festivaloplevelse?
Vi søger frivillige til frontstage på scenerne Apollo, Avalon, Gloria, Orange, Arena, Gaia og Eos.

Du er her sammen med dit hold, hvor du skal være med til at sørge for, at vores gæster har det godt under afvikling af koncerterne. Du kender dem måske allerede som de orange veste foran scenen. Du vil stå med ryggen til scenen og vores gæster foran dig.
Du skal blandt andet dele vand ud og være med til at hjælpe publikum væk fra de områder, hvor de står tæt.

Er du 24-timers frivillig, har du tre vagter i musikdagene.
Er du 32-timers frivillig, har du to vagter i opvarmningsdagene og to i musikdagene.

OM DIG

  • Du skal være mega god til at give high fives til vores gæster og sørge for en god stemning.
  • Du er omstillingsparat og kan holde hovedet koldt når det går hurtigt.
  • Du har en god fysik og er psykisk robust.

Det forventes, at du i perioden inden festivalen deltager i ét infomøde (ca. 2 timers varighed) samt et obligatorisk scenesikkerhedskursus i Roskilde (ca. 4 timers varighed).

TILGÆNGELIGE RAMMER

Vores team tilbyder følgende:

HVEM ER VI? 

Programsikkerhed består af både erfarne frivillige og nye deltagere – vi sørger for, at du føler dig velkommen og godt klædt på til opgaven. Sammen skaber vi #theorangefeeling og et unikt fællesskab, der kun findes én uge om året.

En frivillig siger det bedst:
“Man bliver lykkelig og stolt helt ned i storetåen, når publikum takker dig for at skabe en fantastisk koncertoplevelse. Det er en uge med fællesskab, glæde og en verden, man ikke kan vente med at være en del af igen.”

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Send en mail til frivillig.programsikkerhed@roskilde-festival.dk og fortæl lidt om dig selv – hvad du laver, hvorfor Roskilde Festival, og hvilken rolle du søger(Frontstage).
Hvis du har en ønsket scene, så nævn det også. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, etnicitet, religion eller seksualitet.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i festivalfamilie.