Green Guardian sorteringsguider på sorteringsstationer

SPROGKRAV: Dansk eller engelsk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +32 timer 

KONTAKT: teamaffald@roskilde-festival.dk

OM OPGAVEN

I rollen som Green Guardian sorteringsguide skal du hjælpe med at bemande sorteringsstationerne på festivalen. Sortering af affald hjælper med at mindske ressourcespild og bidrager dermed til ønsket om at opnå en grønnere festival.

Formålet med din rolle er at værne om, at affald sorteres på festivalen, og at deltagerne får mulighed for dette på sorteringsstationerne.

Opgaven indebærer:

  • Både at guide deltagerne til korrekt sortering på sorteringsstationen, men også at sørge for, at stationen ser præsentabel ud. 
  • Opsøgende dialog med deltagerne, om opfordring til sortering
  • Drift og oprydning af sorteringsstationens område
  • Socialisering med nysgerrige deltagere
  • Vejledning og oplysning om sortering og genbrug til deltagere

Denne vigtige opgave løses i områder centralt placeret på festivalens campingområde, hvor der er rig mulighed for at oplyse og motivere festivalgæsterne til at sortere affald. Din indsats vil være med til at sikre en grønnere festival. 

Som 32-timers frivillig vil du have fire vagter à 8 timer fordelt på hele festivalsugen (fra festivalens første dag d. 28. juni til søndag d. 6. juli). Du har selvfølgelig mulighed for at have indflydelse på din vagtplan, men du kan forvente at have to vagter i First Days og to vagter i musikdagene.

Du vil have dine vagter sammen med mindst én anden 32-timers frivillig. Du har også mulighed for at tilmelde dig sammen med en ven. Vagterne vil overvejende foregå i dagstimerne, så der er intet natarbejde og du går ikke glip af de største koncerter.

OM DIG

  • Du brænder for at være med til at skabe en grønnere festival
  • Du trives mellem skrald og affald
  • Du kan lide at snakke med glade festivalgæster, der skal af med affald og ting til direkte genbrug
  • Du kan til tider smøge ærmerne op og lave lidt hårdt arbejde
  • Du har det fint med at være opsøgende og stille dig til rådighed for spørgsmål til affaldssortering

HVEM ER VI? 

Team Deltagersortering og Genbrug er en integreret del af Roskilde Festival. Teamet består af 10 helårsfrivillige, som året rundt arbejder med at planlægge og udvikle indsatser, der skal bidrage til øget udsortering af affald til genanvendelige og genbrug på festivalen. Dertil kommer flere hundrede festivalfrivillige, der under afvikling af festivalen er med til at omsætte planerne til virkelighed og indfri ambitionerne. Det er her, du kommer ind i billedet!

Nogle affaldsindsatser har vi mange års erfaring med, mens andre er helt nye i vores bestræbelse på år efter år at forbedre os og få mere allfald sorteret og væk fra pladsen, så ressourcerne kan udnyttes på den bedst mulige måde. Vi håber, du vil være med på holdet og bidrage til, at vi sammen kan skabe en renere og mere bæredygtig Roskilde Festival. Til gengæld vil vi gøre vores allerbedste for at skabe en god festival, hvor du som frivillig føler dig set, hørt og anerkendt - både for den person, du er, og for det arbejde, du udfører.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Kontakt os på teamaffald@roskilde-festival.dk. Så guider vi dig igennem de videre proces. Vi svares også gerne på spørgsmål.