SPROGKRAV: Både dansk og engelsk er et krav
ALDERSKRAV: Min. 18 år
INDSATS: +32 timer
OM OPGAVEN
Som frivillig Servicevært hos Ankomst og Adgang, bliver du en vigtig del af festivalens puls!
Du sørger for, at kun de rette personer får adgang til bestemte områder ved at tjekke armbånd, scanne billetter og guide festivalgæster. Opgaven foregår ved festivalens ind- og udgange samt backstageområder.
Dine opgaver:
- Tjekke armbånd og tilladelser ved indgange for at sikre, at kun personer med korrekt adgang kommer ind.
- Guide og hjælpe festivalgæster med at finde den rigtige indgang eller rute til deres destination.
- Sikre en smidig og venlig adgangsproces, også når der er travlt.
- Håndtere spørgsmål fra festivaldeltagere og hjælpe med at løse mindre udfordringer.
- Samarbejde med sikkerhedspersonale, hvis der opstår situationer, hvor adgang nægtes.
Praktiske rammer:
- Du har 4 vagter á 8 timer, som kan ligge både dag, aften og nat – vi prøver at tage hensyn til ønsker.
- Ja, du kan have vagter sammen med dine venner! 🎉 Vi kan ikke garantere det for alle vagter, men vi gør vores bedste.
- Opgaven foregår udendørs ved festivalens ind- og udgange samt backstageområder, så du skal være klar til al slags vejr.
OM DIG
Du behøver ikke erfaring, men vi elsker, hvis du:
- Er serviceminded og klar på at møde en masse mennesker
- Kan holde hovedet koldt i et livligt festivalmiljø
- Kan sige til og fra med et smil – du holder styr på reglerne
- Er opmærksom og tager ansvar for sikkerheden
- Kan stå og gå i længere tid uden problemer
HVEM ER VI?
Under Ankomst og Adgang har vi, udover dig, mange andre frivillige i flere forskellige funktioner.
Vi dækker hele Roskilde Festival området, hvor vi administrere parkeringsområder, porte og ankomstområder. Flere har været med i mange år, og en del andre vil ligesom dig enten være helt nye eller blot have en enkelt eller to festivaler bag sig. Vi arbejder på, at give vores frivillige den bedste oplevelse så alle føler sig tryg og velkommen.
- Mari-Ann skriver "Endnu en fantastisk dag i Ankomst & Adgang. Dit fristed som frivillig, både når du er på vagt og når du ikke er."
- Ole skriver "Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Sammen fik vi sat vores præg på festivalen. Vi ses igen til næste år."
- Dorte skriver "Mine sko og jeg takker for en god festival (her er lagt et billede op af meget slidte sko). Her mødte vi en masse fantastiske mennesker. Måske ses vi til næste år."
Du vil joine et unikt fællesskab og møde masser af nye og gamle venner, der både i løbet af året planlægger festival sammen men også én uge om året går sammen om at skabe et fantastisk oplevelsesrigt fællesskab.
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Hvis du kunne tænke dig at være med til at skabe et fantastisk sammenhold og samarbejde med nye og erfarne frivillige i vores team hører vi rigtig gerne fra dig!
Send en mail hvor du fortæller:
- Om dig selv
- Hvad du laver til hverdag
- Din motivation for at søge rollen
- Hvad brænder du allermest for
- Navn, telefonnr., mail
Skriv i emnefeltet: Ansøgning som Servicevært