Er du klar til at indtage 2.500.000 kvadratmeter festival?
Kortet over Roskilde Festival 2026 er nu ude, og du finder det både her og i appen. Det betyder, at du nemt kan finde vej til scener, indgange, campingområder, madboder, bade, genbrugsstationer, rolige områder, parkering, førstehjælp og alle de andre steder, der får din festivaluge til at hænge sammen.

Du får allermest ud af Roskilde Festival med appen i hånden. Her kan du planlægge dit program, holde styr på dine bestillinger og få vigtige beskeder direkte på telefonen under festivalen.
I appen finder du blandt andet:
- Tidsplan og dit personlige program
- Wallet med alle dine bestillinger
- Festivalnyt, vigtige beskeder og opdateringer
- Det interaktive kort over festivalpladsen
Husk også at slå push-beskeder til, så du får de vigtigste opdateringer under festivalen.

Roskilde Festival 2026 er udsolgt. Nåede du ikke at købe billet til hele festivalen, har du stadig én mulighed for at få den fulde oplevelse: Bliv frivillig.
Som frivillig får du adgang til hele festivalen og bliver en del af fællesskabet, der får Roskilde Festival til at ske. Dine vagter er planlagt, så der stadig er tid til koncerter, fester, pauser og alt det andet, du kommer for.
Du kan også blive frivillig sammen med dine venner. Og under festivalen får du adgang til Volunteers’ Village, hvor du kan tage en pause, møde andre frivillige og være med i aktiviteter kun for frivillige.




